Artikler på Nørre Djurs Web
80 savnes stadig efter ulykke i Gotthard-tunnel

Brandfolk og redningsmandskab nåede torsdag eftermiddag frem til ulykkesstedet i Gotthart-tunnelen, der onsdag blev ramt af den voldsomste tunnelulykke i Schweiz' historie. Ifølge politiet savnes stadig 80 mennesker, mens de første 10 lig torsdag middag blev bjærget. De dræbte - ni mænd og en kvinde - er alle blevet kvalt og blev fundet et stykke væk fra ulykkesstedet.

25oktGotthard_80_savn400.jpg (33061 bytes)
Brandfolkene er nu nået frem til ulykkestedet og har fået branden under kontrol

Brandfolk begyndte tidligt torsdag atter at slukke branden i tunnelen, og torsdag eftermiddag meddelte en talsmand for brandvæsenet, at branden var under kontrol - over 24 timer efter ulykken. Branden ventes slukkes henimod aftenen.

Nået frem til ulykkesstedet
Brandvæsenet har ifølge nyhedsbureaet SDA kunnet sænke varmen betydeligt ved hjælp af køleelementer, og efter flere timers forsøg nåede brandfolkene torsdag eftermiddag omsider frem til de to lastbiler, hvis sammenstød udløste ulykken. Tunnelloftet er styrtet sammen over en strækning på 100 meter, og myndighederne regner med 20 dødsofre, mens politiet leder efter dræbte i 20-40 udbrændte biler i tunnelen.
Redningsfolk siger til Basler Zeitung, at de har set adskillige lig i tunnelen, men kraftig røg og varme har hidtil hindret bjærgningsarbejdet. Torsdag formiddag vil brandfolkene prøve at trænge ind i tunnelen fra syd-indgangen, mens det onsdag kun var muligt at komme ind i Europas længste tunnel nordfra. I løbet af natten havde brandfolkene tre gange forgæves prøvet at

Endnu en tunnel lukket efter trafikulykke
Torsdag morgen blev også San Bernadino-tunnelen, som bilisterne skulle tage i stedet for den ulykkesramte tunnel, lukket i nordlig retning efter en trafikulykke ved Pian San Giacomo. En buschauffør mistede livet, da en lastbil væltede i et sving og ramte ind i bussen og to biler.

Mens Gotthard-tunnelen forbliver lukket i mindst tre måneder, regner politiet med, at San Bernadino-tunnelen måske allerede kan genåbnes torsdag eftermiddag. De schweiziske statsbaner har indsat diverse ekstra gods- og persontog.
Lukningen af den alternative rute har dog medført et omfattende trafikkaos, og toldmyndighederne i Chiasso besluttede torsdag at lukke grænseovergangen fra Italien til Schweiz.
Imens er en gammel diskussion om et andet tunnelrør i Gotthard-tunnelen blusset op påny efter opfordring fra EU-Kommissionen. Gotthard-tunnelen er det vigtigste trafikknudepunkt gennem Alperne, og 19.000 biler kører dagligt gennem tunnelen

Kilde: Reuters/CNN

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Mads, redaktion 04, den 25-10-01
Copyright Nørre Djurs Web 2001