Artikler på Nørre Djurs Web
Voldsom ulykke i Gotthard-tunnelen

En voldsom ulykke lukkede onsdag eftermiddag Gotthard-tunnelen i det sydøstlige Schweiz, da to lastbiler stødte sammen i tunnelens sydlige ende.

24oktGotthardUlykk400.jpg (33942 bytes)
Der stod tyk røg ud af Tessiner-siden af Gotthard-tunnelen efter ulykken.

Ifølge politiet er mindst seks blevet dræbt ved ulykken, og antallet af dræbte frygtes at stige til ni. De to involverede lastbilchauffører skal være blandt de dræbte. Seks kvæstede er blevet reddet ud af tunnelen og de øvrige trafikanter blev reddet ud i tide, oplyser politiet over for det schweiziske nyhedsbureau sda.
Ved sammenstøddet udbrød der en omfattende brand over 300 meter i tunnelen, og der udvikledes kraftig røg, så den 16,3 kilometer lange tunnel blev hurtigt afspærret. Uheldet fandt sted to kilometer inde i tunnelen fra sydenden.

Frygt for giftig røg
Den ene lastbil var ifølge det lokale politi lastet med dæk og presenninger, og man frygtede at der kunne udvikles giftig røg, hvilket hindrede redningsarbejdet. Godt 150 redningsfolk og en helikopter er sat ind i redningsindsatsen, men endnu er oplysningerne sparsomme. Også en del af tunnelloftet er faldet sammen.
En talsmand for trafikpolitiet i Tessin sagde til sda, at tunnelen ville være spærret "i et stykke tid".
Frygten for røgudviklingen fik det lokale politi til at advare beboere ved den sydlige ende af tunnelen om at blive indendøre og lukke vinduerne.
Gotthard-tunnelen gennem Skt. Gotthards-passet i Alperne er Europas længste.

Kilde: Reuters/ CNN

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Mads, redaktion 04, den 24-10-01
Copyright Nørre Djurs Web 2001