Dagens topnyhed er slet ikke nogen nyhed, idet begivenheden fandt sted for næsten en måned siden. Til gengæld er emnet for det teaterstykke, som teatergruppen Socks opførte på Underværket i Randers, desværre nok sørgeligt aktuelt endda nogle år ud i fremtiden.

Læs mere om Socks hér!

Emnet for stykket er nemlig hele problematikken omkring den dødelige sygdom HIV/AIDS, og den omtalte teatergruppe har sit udspring i Afrika-miljøet på Emmelev Kærvej. De mennesker, som holder til her, har som bekendt siden engang i halvfjerdserne haft et meget tæt samarbejde med nogle folk i Tanzania. Mange af de afrikanske venner er bukket under for netop denne forfærdelige sygdom i årenes løb, så det er personligt oplevet sorg, der har drevet de folk til at stille sig selv det spørgsmål: "Hvordan kan vi danskere mon bidrage til at få afrikanerne til at tale mere åbent om den sygdom, som netop åbenhed er den bedste forebyggelse imod?"

Den nye svigersøn Osman (Said Mohamed) og
pigens far (Sander Nielsen)

Hvert år arrangerer de Afrika-vilde nørre djursere jo som bekendt danselejr på Keramikgården i Ramten Skov for en blandet flok af europæere og afrikanere, og selv om man her kommer meget tæt på hinanden, er det svært uden videre at få taget hul på et tema, der er omgivet af så mange tabuer, som HIV/AIDS er. Sidste år fik nogle af lejrarrangørerne så den idé at danne en gruppe af dansere, sangere og trommeslagere for at lave et teaterstykke om emnet med efterfølgende igangsættende diskussion.

Mor (Ingeborg Andresen), far (Sander Nielsen)
og Marias bror (Henrik Tap)

Ud af de mange lokale kræfter blev der dog kun plads til 2 i teatergruppen, nemlig Maria Folker som "bagmand" for både idéudvikling og det med at skaffe penge til løn, og Sander Nielsen som direkte aktør i stykket. Udover dem består gruppen af ca. 25 herboende afrikanere og danskere og en enkelt araber, og de har i år givet 13 forestillinger hidtil. Det var denne 13. forestilling, Deres udsendte overværede i Randers, og på gruppens hjemmeside kan du se, hvor og hvornår de ellers optræder resten af året.

Osman (Said Mohamed) præsenteres for
faderen (Sander Nielsen) af Maria (Kit Blædel)

Selve stykket er bygget op som en god blanding af sang, danseoptrin og scener med nogle ofte yderst vittige replikker, på trods af emnets store alvor. Handlingen er centreret om et ungt par, en dansk pige og en afrikansk mand, som mødes og falder pladask for hinanden. Den sorte mand skal nu præsenteres for pigens MEGET danske familie, og her spiller Sander Nielsen faderen, der ikke forstår ret meget af det hele. Det gør han med stor indlevelse, og det samme kan man sige om resten af familien, der overgår hinanden i platte fordomme.

Familiehygge med slet skjulte fordomme

Efter den første tids store lykke kommer de elskende i den grad ned på jorden igen, da hun går til læge for for en sikkerheds skyld at få foretaget en HIV-test, nu da hun har fået en afrikansk kæreste. Pigen får nu at vide, at prøven er positiv, og herefter ramler hele hendes verden sammen som et korthus. I sin fortvivlelse går hun til sin søster og får det råd, at hun straks må fortælle sin kæreste om sygdommen, så de sammen kan finde ud af, hvordan de skal tackle problemet. Da hun gør det, bliver han stiktosset og beskylder hende alene for at have fået sygdommen, idet han tidligere er blevet "frikendt" ved en test i sit hjemland. Først forlader han hende og søger råd hos sin afrikanske onkel, men til sidst i stykket får hun dog endelig overtalt ham til at få lavet en ny test, og alle fordommene får et gevaldigt skud for boven, da det endnu engang viser sig, at han ikke er smittet!
Det foregående er kun en kort gennemgang af handlingen, og stykket skal så ganske absolut opleves. Ingen af de medvirkende er overhovedet i nærheden af at være skuespillere, men alligevel lykkes det langt de fleste af dem at give deres roller så meget liv og indlevelse, at vi ikke som publikum har svært ved at tro på karaktererne. Efter selve stykket er det så publikums tur til at deltage, og det sker på den måde, at de bliver stillet forskellige spørgsmål om de beslutninger, de medvirkende har taget i løbet af stykket. Tilskuerne kan nu foreslå alternative måder at gribe problemerne an på, og det er naturligvis den dialog med folk, gruppen lægger allermest vægt. Det er jo netop for at få folk til at tænke sig om, at det hele er blevet stablet på benene, og ikke bare for at underholde.

Faderen har fået noget at tænke over

Da vi overværede opførelsen i Randers, blev der spillet for et indbudt publikum af elever fra Randers Sprogskole, og det var en sand fornøjelse at høre, hvordan denne kulørte flok af indvandrere fra vidt forskellige steder i verden blev inspireret til at lukke op for snakken. Det foregik nemlig kun på dansk, og det viste sig (udover at tage stilling til de konkrete problemer) også at være en virkelig spændende sprogundervisning for de "nye" danskere, og deres lyst til at deltage var forbavsende stor.
Socks-gruppen (Socks er swahili-slang for kondomer) har en både omfattende og superflot hjemmeside, så hvis du er blevet mere nysgerrig, kan du klikke ind på:
http://www.socksshow.dk

Skrevet af Rex, redaktion 11, den 17-10-01
Copyright Nørre Djurs Web 2001