Bob Dylan ville efter terrorangrebene mod USA i
september have mere sikkerhed under den tourne med albummet "Love and Theft",
som han lige nu er i fuld gang med. Og det fik han så.
Faktisk så meget, at end ikke Bob Dylan selv fik lov at træde backstage, da han skulle
spille i Oregon, USA.
For Dylans sikkerhedsfolk, som åbenbart ikke kendte den midaldrende sanger personligt,
havde taget ordren meget alvorligt: Ingen - overhovedet ingen - måtte få adgang til
området bag scenen uden at kunne vise en skriftlig tilladelse frem.
Da den lille, ældre mand med det vilde hår forsøgte at snige sig ind gennem
afskærmningen, blev han fluks stoppet af vagterne. Venligt men bestemt blev han bedt om
at holde sig væk.
Først da chefen for Dylans sikkerhedstropper blev tilkaldt, blev den verdenskendte sanger
sat fri. Straks efter blev vagterne smidt ud. Vagterne siger dog selv, at de blot blev
forflyttet.
Kilde:Ritzau
|