Elgin Klausen fra Ramten var et meget værdsat menneske
inden for den lokale fagbevægelse, og hans kolleger står i kø for at skrive mindeord om
ham. SID`s lokalformand i Grenå fortæller her om den afdøde fagforeningskæmpe:
"En god ven og kammerat og bedstefar er ikke længere. Elgin Klausen gik bort efter
nogen tids sygdom.
Jeg havde den fornøjelse at kende Elgin tilbage til 1972, da han blev kasserer her i
SID-afdelingen i Grenå.
Dette job passede han med omhu og dygtighed, således at vi altid kunne være sikre på,
at der var det i kassen, der var nødvendigt til afdelingens drift.
Jeg vil ikke påstå, at Elgin var nem at liste penge fra, men sådan skal en kasserer jo
være. Elgin var ikke en mand af mange ord, men kom man ind på Elgin, så kunne man godt
få en god snak med ham.
Hans interesse for Socialdemokratiet og fagbevægelsen var udpræget, og hans hjerte
brændte varmt for disse bevægelser.
Elgin har fortalt, at han allerede i 1948 blev medlem af Arbejdsmændenes Fagforening i
Ørum og Ramten.
Elgin har prøvet mange ting i sit lange liv. Han begyndte i mosen, og der var han, indtil
han skulle ind som soldat. Efter soldatertiden kom Elgin på Grenå Dampvæveri sidst i
1949.
Elgin fortalte også, at han ved ansættelsen som tekstilarbejder meldte sig ud af
Arbejdsmændenes Fagforening, og at han ikke fik meldt sig ind i Tekstilarbejdernes
Fagforening lige med det samme.
Men, som Elgin fortæller, kom der jo en dag, hvor kassereren i Tekstilarbejdernes
Fagforening kom til Elgin og sagde: "Nu kan du sgu ikke gå og luske længere,
Elgin". Derefter blev Elgin medlem. Da Elgin efter nogle år mente, at lønnen var
for lille på Dampvæveriet, kom han tilbage til mosen og blev overflyttet til
Arbejdsmandsforbundet.
Omkring 1957 blev Elgin kontorbestyrer i Ørum-Ramten afdeling, og denne post varede
indtil 1971.
Som Elgin fortalte, var det hans kone, der overtog kontorarbejdet og kørte det. Men i
1972 manglede man en kasserer i Grenå-afdeling, og valget faldt på Elgin. Og dette var
et godt valg.
Elgin faldt hurtigt ind i det nye job, og efter 15 år på jobbet valgte Elgin at gå på
efterløn, for som han sagde: "Nu indfører de EDB, og det gad jeg ikke sætte mig
ind i."
En stor medfølelse samler sig om Elgins hustru, Elin, og om børnene og børnebørnene,
som har mistet en kærlig mand, far og farfar.
Æret være Elgin Klausens minde!"
Skrevet af Frank M. Kjeldsen, formand for SID Grenå-afdeling, i Grenå Bladet d. 16.
oktober
|