"Det er en fantastisk følelse at vinde fredsprisen
og en stor opmuntring for organisationen," sagde generalsekretær Kofi Annan, da det
stod klart, at det blev ham og og FN, der fredag modtog årets Nobels Fredspris. Valget af
FN og Kofi Annan begrundes af Den Norske Nobelkomité for deres arbejde for en bedre
organiseret og fredelig verden.
FN og generalsekretær Kofi Annan skal dele Nobels Fredspris.
"Kofi Annan har viet næsten hele sit voksne arbejdsliv til
FN. Som generalsekretær har han været forgangsmand i at bringe nyt liv til
organisationen. Samtidig med, at han har sat fokus på FN's traditionelle områder omkring
fred og sikkerhed, har han også formået at bringe forpligtelserne omkring
menneskerettigheder i centrum. Han har sat nye udfordringer som HIV/AIDS og international
terrorisme på dagsordenen, og har gennemført en mere effektiv brug af FN's beskedne
midler. I en organisation, som ikke kan være mere, end dens medlemmer tillader, har han
gjort det klart, at suverænitet ikke kan være et skjold, bag hvilket medlemsstater kan
skjule sin overtrædelser," hedder det i den norske begrundelse.
"Han var glad - ikke så meget på egne som på organisationens vegne," sagde
FN-talsmand, Fred Eckhard, i en kommentar til norsk tv, efter at han havde overbragt Annan
budskabet om prisbelønningen på de 10 millioner svenske kroner.
"FN har oplevet mange succeser og tilbageslag. I jubilæumsåret ønsker
Nobelkomitéen at understrege, at den eneste farbare vej til fred og sikkerhed er gennem
FN. FN står i dag centralt for arbejdet for fred og sikkerhed i verden, og i den
internationale mobilisering for at møde verdens økonomiske, sociale og miljømæssige
udfordringer," sagde komitéens leder Gunnar Berge ved offentliggørelsen.
Stor opmuntring
"Det er en fantastisk følelse at vinde fredsprisen og en stor opmuntring for os og
organisationen, for det arbejde, vi har gjort indtil nu. Det er en stor anderkendelse af
de ansatte," sagde Kofi Annan.
"Samtidig er det et stort ansvar på et så vanskeligt tidspunkt, men det forstærker
os i bestræbelserne på at opnå fred," sagde den nybagte Nobel-prismodtager.
FN har 50.000 ansatte verden over og hovedsæde i New York. Organisationen blev grundlagt
i 1945 og har nu 189 medlemsstater.
Annans karriere har ikke været uden kontroverser. I 1993 blev FN stærkt kritiseret for
at trække sine fredsbevarende styrker ud af Rwanda. Annan var på det tidspunkt chef for
FN's fredsbevarende operationer.
FN's tilbagetrækning blev efterfulgt af en fire måneder lang krig, i hvilken
Hutu-ekstremister nedslagtede omkring 800.000 etniske tutsier og moderater hutuer.
Udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) kalder tildelingen af fredsprisen til Kofi Annan og
FN for velfortjent. Han mener, at prisen kan styrke FN's rolle på et tidspunkt, hvor
rollen er inde i en god udvikling i forbindelse med efterspillet efter terrorangrebene i
New York og Washington den 11. september.
"Jeg er meget, meget glad for valget. Det er velfortjent. Det er en opbakning til
både FN og Annan, som er en god mand med sit stille, men effektive diplomati," siger
Lykketoft, og noterer, at FN har fået en mere central global placering efter
terrorangrebene. USA betaler af på sin gæld til organisationen, og der er enstemmigt
vedtaget en FN-resolution, som er vendt mod terrorisme.
Alfred Nobels testamente
Nobels Fredspris er en af de fem priser, der blev nævnt i den svenske kemiker og opfinder
Alfred Nobels testamente.
Nobel, der tjente en formue på opfindelsen af dynamit, specificerede i sit testamente, at
videnskabspriserne og litteraturprisen skulle uddeles af en svensk komité, mens
fredsprisen skulle uddeles af et norsk panel, og sådan har det været siden Nobels død i
1896 i Italien.
Det er således det Royale Svenske Videnskabernes Akademi, der er ansvarlig for uddeling
af priserne i fysik, kemi og økonomiske videnskaber, mens Nobel-rådet ved Karolinska
Institutet uddeler prisen i medicin og det Svenske Akademi uddeler litteraturprisen. I
Oslo er det den norske Nobel-komité, der administrerer Fredsprisen.
Kilde: Ritzau
|