Det er åbenbart ikke kun os på Nørre Djurs NetNyt, der
føler vrede og frustration over den pludselige lukning af Dagbladet Djursland.
Grenå Bladet fortæller i denne uge, at den bebudede lukning er blevet fordømt af stort
set alle de lokale politikere over hele Djursland, og at borgmesteren i Grenå har haft
sonderinger om mulighederne for at lægge pres på ledelsen af Århus Stiftstidende. Der
er ikke noget som helst, der tyder på, at den har tænkt sig at sadle om i beslutningen
om at dreje nøglen om på den 88-år gamle avis.
Vi havde forleden ét af vore sjældne, redaktionelle indlæg, hvor vi luftede vores
galde, strengt taget ikke over selve lukningen, men mere over den arrogance over for gamle
kernelæsere i landdistrikterne, chefredaktør Erik Frodelund udviste i sin klumme på
forsiden. Han lover fortsatte nyheder fra Grenå, Ebeltoft og Rønde, men hvad med resten
af Djursland? Vi eksisterer simpelt hen ikke i hr. chefredaktørens verden – 5
kommuner på Djursland er slettet af presselandkortet efter 1. november. Det har nogle
kraftige virkninger: de små kommuner vil miste den markedsføringsværdi, der ligger i,
at avisen bliver læst af folk i hele Østjylland, selv folk i Århus ved, at der er
noget, som hedder Nørre Djurs. Landdistrikterne på Djursland vil gå glip af den store
rolle, det lokale dagblad har spillet i samspillet mellem borgere og politikere, til stor
skade for nærdemokratiet. Det bliver endnu et skridt i den forkerte retning, når det
drejer sig om at lokke folk til at bo på landet. Den famøse avislukning spiller også en
psykologisk rolle, idet den forstærker landbefolkningens følelse af at bo et sted, hvor
alting bliver nedlagt stille og roligt, uden at man kan gøre noget som helst. "Ja,
desværre, vi beklager, men vi har altså besluttet at nedlægge Djursland!"
Man kan sige, at en sådan beslutning om at lukke en gammel avis kan være nødvendig
udfra et forretningsmæssigt synspunkt, men så har man også en forpligtelse til at se
Maren i Kæret i øjnene og give hende en ordentlig forklaring på, hvorfor der er nogen,
der har besluttet at lukke den avis, hun har holdt de sidste 100 år. I stedet har
chefredaktøren minsandten den frækhed at lade som om, hun ikke eksisterer. Nu må vi så
trøste os med, at Djurslands Posten vil udkomme i et nyt koncept, der skulle give en
bedre journalistisk dækning af lokalstoffet, end vi er vant til fra dette ugeblad.
Det må vi så glæde os til, for indtil dato har det journalistiske stof i Djurslands
Posten bestået af enten direkte eller lettere omformulerede artikler fra
"moderavisen", Dagbladet Djursland. Da den jo ikke rigtigt eksisterer efter 1.
november, må vi formode, at der bliver ansat nogle dygtige journalister på ugeavisen,
men vi har desværre ikke megen tro på, at en Århus-fikseret avisdirektion vil sætte
ret mange ressourcer ind på at lave en gratis og husstandsomdelt kvalitetsavis på
Djursland.
Forleden kunne man høre en højt betalt medieekspert udtale i Østjyllands Radio, at folk
ikke havde så stort behov for lokal nyhedsdækning længere i vores fortravlede
medieverden, hvor vi bliver bombarderet med alverdens nyheder døgnet rundt. Sådan en
snak tror vi ikke på her på redaktionen, og mandens udsagn blev da også imødegået af
flere lyttere. Vi er naturligvis ikke blinde for, at det koster forholdsvist mere at dele
aviser ud i de tyndt befolkede områder, men det er jo også netop her, de største behov
for kommunikation findes. Det er derfor helt nødvendigt, at vi får en debat mellem
borgere og politikere om, hvordan vi kan gøre noget aktivt for at få en avis igen, eller
om vi kan nøjes med Djurslands Posten og Grenå Bladet i fremtiden.
Sig din mening om lokalaviser på Djursland på NØRRE DJURS NET-DEBAT.
|