Læserbrev fra Bjarke Nielsen
Lad os vurdere om der kan skelnes mellem terror og krig.
Med terror menes en handling som med destruktive midler skal gøre maksimalt indtryk på
en fjende eller modstander, i håb om at ændre en adfærd hos denne som man ikke kan
tolerere, - og uden hensyn til om det går ud over uskyldige.
Med krig menes en handling som med destruktive midler skal uskadeliggøre en fjende eller
modstander, i håb om at stoppe en adfærd hos denne som man ikke kan tolerere, - og når
først tingene udarter sig, udøves krig ofte uden hensyn til om det går ud over
uskyldige.
Krig er med andre ord terror mod en fjende eller modstander, blot i en større skala.
Når vi ønsker at udrydde terroisme over alt på kloden siger det derfor sig selv at
vi i endnu højere grad ønsker at udrydde krig.
Derfor er det også selvindlysende at man ikke kan anvende krig til at udrydde terror,
derimod vil man kunne forestille sig, at man kan gøre sig håb om at udrydde krig
med terror, - dog viser al erfaring at en sådan strategi normalt blot vil forlænge krig.
Hvordan udrydder man så krig og terror ?
Krig og terror beror på følelsen af fjendskab, som igen beror på at have været udsat
for en ulyst til hensyntagen til ens behov. Man udrydder derfor fjendskab gennem alle
mulige former for bevidstgørelse, der øger lysten til udvidet hensyntagen til
"fjendens" behov. Fjender udryddes ikke gennem terror og krig, men gennem
vedvarende at vise venskab og over tid gøre dem til venner, - og pist er de en dag borte
som fjender. Når en fjende ikke længere kan organisere sig mod én, er både krig og
terror udryddet. Dette er sand uovervindelighed.
Nu er det selvsagt ikke let at vise venskab og hensyntagen overfor nogen der udøver
terror og krig mod én. Dét kan kun mestres hvis man er indstillet på at udforske
årsagen til modstandernes fjendskab og ikraft af indsigt og inføling får forståelse
for deres trængsler og reelt også ønsker modstanderne det godt.
Man kan således let tro at det er nemmere at udrydde fjender gennem at bekrige dem,
men al erfaring viser at denne strategi fører til forfærdelige oplevelser hos alle og
til alles forarmelse, og tilmed til eviggørelse af krig og terror. Derfor er metoden
umulig og usand.
Der er således kun én sand måde krig og terror kan udryddes på, og det er at
samfundene udvikler bevidsthed der naturligt ønsker at udvise ærlig vedvarende og
alsidig venlighed - helst inden fjendskab opstår -, en alsidig venlighed som er justeret
sådan at der vises større praktisk hensyntagen overfor de der reelt har større behov, -
uanset hvem de er og hvor de er. Alt andet er rent faktisk det som er naivt.
Ved mindelserne om en vis mesters langt mere udfordrende bjerprædiken (læs den), end ovenstående tankerække, står det klart, at
ovenstående tankegang og indsigt iøvrigt slet ikke burde kunne være til diskussion i en
kristen kulturkreds, - og da slet ikke i "Guds eget land". Finder erklærede
kristne det end ikke relevant at bringe den ovenstående tankegang til diskussion, nu hvor
det helt åbenbart ikke er almen selvindlysende indsigt, så er det svært at tro på
deres oprigtighed som kristne. Svært at skelne de falske kristne krigsudøveres
løgnagtighed og fjendtlighed fra de falske muslimske terrorudøveres løgnagtighed og
fjendtlighed. Svært ikke at se det som samme djævelske sag !
- Hos begge voldsdyrkende parter beror sindets og sjælens ophidsede tilstand på
samme behov for at blive forstået og vist vedvarende hensyn, respekt, imødekommenhed og
omsorg, før de over tid kan blive milde og venligsindede og selv vælge at gengælde
netop en sådan adfærd. Krig, terror og vold er således slet ikke vejen ud af krig
terror og vold.
Med venlige hilsner fra
Bjarke Nielsen
Glesborg Kærvej 46
8585 Glesborg
Bjarke@Nr-Djurs.Net
Læsernes
kommentarer: Følg op på debatten
|