Purpurhejren, en meget sjælden fugl i Danmark, blev set
mandag aften på Vestamager ved København, fortæller ornitologen Rolf Christensen.
Med sikkerhed er der registreret 18 af disse hejrer i Danmark til og med 1999. Fuglen
dukker op en sjælden gang i sommerhalvåret, mens den plejer at overvintre i de tropiske
dele af Afrika.
Purpurhejren ligner den danske fiskehejre, men er mindre, mere spinkel og har længere
tæer. Farverne er både grå og brun-lilla, mens fuglen kan blive 70-90 cm lang med et
vingefang på 107-143 cm.
De nærmeste ynglepladser ligger i Holland.
Kilde: Ritzau
|