Artikler på Nørre Djurs Web
Børn ser mindre tv

Danske børn i alderen 4-11 år har i år set markant mindre tv end i samme periode i fjor, viser en analyse, mediabureauet OMD har lavet for Politiken.
Fra 1. januar til 25. september brugte børnene 21.119 minutter foran flimmerkassen. Det er knap en time og 19 minutter dagligt. Men i fjor brugte de hele 24.193 minutter, svarende til halvanden time om dagen, skriver avisen. Det svarer til et fald på 13 procent.
TV 2's popularitet blandt de 4-11-årige er faldet med hele 23 procent, DR har tabt cirka 12 procent og TV 3 knap otte procent, mens TvDanmark har vundet to procent. TV 2's to redaktører på børneområdet, Lisbeth Mathiesen og Bubbe, mener ikke kvaliteten er dalet. De tror, at årsagen til faldet snarere er, at børn bruger mere tid på computerspil og Internet - og at det har været en varm sommer.

Kilde: Ritzau

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Redigeret af Mads, redaktion 04, den 01-10-01
Copyright Nørre Djurs Web 2001