Artikler på Nørre Djurs Web
Dommer beordrer forhandlinger for at løse Microsoft-sag

Den nye dommer i den monopol-sag, som de amerikanske myndigheder har rejst mod Microsoft kræver nu, at sagens parter forhandler 24 timer i døgnet, indtil de har fundet en løsning.
Microsoft og de amerikanske konkurrencemyndigheder har en frist til den 2. november til at finde en løsning, som de begge kan acceptere.
Dommer Colleen Kollar-Kotelly beordrede under en høring i Washington fredag parterne til selv at finde en løsning ved at forhandle 24 timer i døgnet, syv dage om ugen indtil fristen udløber.
Kollar-Kotelly mener, at tiden nu er optimal til at finde en løsning. Og en aftale er mulig, hvis begge parter er rimelige og gør sit bedste, sagde hun.
Kommer parterne ikke frem til en aftale, kan de se frem til en række høringer til foråret, som skal hjælpe Kollar-Kotelly til at fastsætte en hård dom.
Dommeren afslog også en anmodning fra Microsoft om at begrænse brugen af sanktioner til kun at gælde på de områder, som bliver dømt ulovlige.

Kilde: CNN/Ritzau

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Redigeret af Mads, redaktion 04, den 01-10-01
Copyright Nørre Djurs Web 2001