Artikler på Nørre Djurs Web
Britisk avis: Angreb på Afghanistan inden 48 timer

Den britiske avis The Observer skriver søndag, at USA og Storbritannien i fællesskab vil begynde et luftangreb mod de mål i Afghanistan, som specialstyrker har udpeget, inden for 48 timer.
Målet er med angrebet bliver dobbelt: At dræbe Osama bin Laden og lamme de talebanske styrkers muligheder for at forsvare sig.

Tropper.jpg (18343 bytes)
Amerikanske og britiske specialtropper er klar til aktion i Afghanistan.

Ifølge avisen vil fly fra hangarskibe i Det Arabiske Hav angribe talebanernes 20 jagerfly store luftvåben, uskadeliggøre jord-til-luft missiler og ødelægge talebanernes tanks. Samtidig angribes de lejre, som drives af Osama bin Laden og terrornetværket al-Qaeda. Observer skriver, at den russiske efterretningstjeneste lørdag gav USA alle oplysninger om lejrenes nøjagtige placering. Især vil operationen koncentrere sig om de lejre, der findes nær hovedstaden Kabul.

Tropper i kamp på landjorden
Luftangrebet vil blive støttet af tropper fra 82. Airborne Division, der med helikopter skal landes i Afghanistan. 101. Air Assault Division er ifølge kilder også på standby. Også 10. Mountain Division er fuldt mobiliseret. Disse tropper ventes at udgøre hovedstyrken i en guerillakrig mod enten talebanerne eller Osama bin Ladens "hellige krigere."
I aktion kommer også de grønne baretter og US Army Rangers, samt de britiske SAS-specialstyrker.
George W. Bush sagde natten til søndag i en radiotale efter at have mødtes med den amerikanske generalstab i Camp David: "USA vil handle med overlæg og beslutsomt. Vi bad ikke om denne konflikt, men vi vil afslutte den."
New York Times skriver søndag, at aktiviteten i det amerikanske militær nu er på højde med, havd der sker i tilfælde af en krig.

Kilde: Reuters/CNN

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Redigeret af Mads, redaktion 04, den 01-10-01
Copyright Nørre Djurs Web 2001