En snes mennesker var der vel samlede, da Rimsø-præsten
Kurth Carlsson fik overrakt Nørre Djurs Kommunes pris for byforskønnelse af formanden
for Udvalget for Teknik og Miljø, Carlo Christensen fra Venstre, ved en lille ceremoni
torsdag eftermiddag på Margrethehøj i Emmelev.
Læs mere om overrækkelsen hér:
Da borgmester Leif Sørensen var sygemeldt, var Carlo Christensen alene om at
repræsentere kommunen. De sidder i den komité, der 3 gange om året uddeler 5.000 kr.
til et projekt af bygningsforskønnende karakter. Kommunens tekniske forvaltning har sat
et beløb af til at støtte byforskønnende initiativer med, og heraf er 20.000 beregnet
specielt til forskønnelse af bygninger. Det var fra den pulje, præsten fra Rimsø i
torsdags fik overrakt sammen med en sølvplade, som han lovede at finde en god plads til.

Med sin gennemførte og gennemtænkte restaurering af den gamle
Emmelev-gård, Margrethehøj, har han påkaldt sig komitéens opmærksomhed, og det blev
han hyldet for i den tale, Carlo Christensen holdt ved overrækkelsen. Denne kunne ikke
helt dy sig for at drille lidt med Carlssons mange gøremål som både præst, bonde og
byggeleder. En repræsentant for alle de håndværkere, der har været engagerede til at
udføre pastor Carlssons mange idéer, priste i høje toner hans store kvalitetsbevidsthed
omkring materialevalg o.lign.
Barbara Diklev er redaktør af bladet Landsbynyt for Landsforeningen af Landsbysamfund,
der sidste efterår gjorde Kurth Carlsson til Landsbytosse 2000, og hun holdt en tale,
hvor hun bl.a. pointerede, at man sandelig skulle være af en helt bestemt støbning for
at gøre sig fortjent til foreningens hæderstitel. Hun fandt det derfor ikke spor
underligt, at han nu for anden gang inden for et år modtager en pris.
Efter
alle de rosende ord takkede Kurth Carlsson de fremmødte, og specielt håndværkerne, for
deres opbakning. Herefter fortalte han løst og fast om sine mange planer, der bl.a. går
ud på at gøre Margrethehøj til en slags refugium. Han indbød dog samtidig folk både
fra det lokale samfund og udefra til at bruge stedet både for kortere og længere ophold,
familiesammenkomster, og hvad man ellers kunne komme i tanker om. Herudover nævnte han
også, at det jo var lykkedes præsteparret at købe 2 gårde mere op i Emmelev end
Margrethehøj, nemlig Vestergaard, der allerede i flere år har fungeret som bosted for
sent udviklede unge, og Emmelevgård, som gerne skulle ende som højskolested, hvis den
driftige præst får skabt økonomisk basis for at gennemføre planerne.
Jo udviklingen er skam kommet til Emmelev!

|