Amerikanske myndigheder vil gerne have fat på
computer-hackere med moralen i orden. De skal være med til at bekæmpe terrorisme ved at
arbejde sammen med myndighederne i en organiseret efterretning, skriver den norske
it-avisen torsdag.
Behovet for datakyndige, der kan bryde ind i låste computersystemer (som hackere kan) er
helt i top efter terrorangrebene på World Trade Center og Pentagon 11. september.
Den amerikanske organisation Cyberangels, der arbejder for at opretholde sikkerheden på
Internettet, går nu ind i opgaven med at hverve hackere til kampen mod terrorisme.
Organisationen har lavet et tv-indslag, der skal lokke hackerne ud i de nye jobs. Man
håber, at patriotiske hackere vil bruge deres viden og evner til at samle informationer
og opspore terrorister sammen med de amerikanske myndigheder.
Tv-indslaget advarer også mod, at hackere opererer på egen hånd, da det kan skade
myndighedernes egne forsøg med at finde frem til terrorister. Flere gange efter 11.
september har der været netangreb både mod muslimske, afghanske og amerikanske
hjemmesider.
Kilde: Reuters/CNN
|