Præsident Bush bad torsdag guvernørne i de 50 stater
udkommandere Nationalgarden til at beskytte lufthavnene. FBI skal stå for sikkerheden og
bevæbnede betjente i civil skal holde vagt om bord på indenrigsflyene. Med forslagene
håber regeringen på ny at skabe tillid omkring luftfartsindustrien.
Bush opfordrede de enkelte staters guvernører til at udkommandere Nationalgarden. Det er
så regeringens pligt at betale staterne for at opgaverne bliver udført.
Den amerikanske regering foreslår også oprettelsen af en fond med fire mia. kroner, der
skal bruges til at forbedre sikkerheden i cockpittet, såsom forstærkede døre og låse,
men piloterne får ikke lov til at bære våben. FBI skal fremover have ansvar for
proceduren ved passager- og bagagesikkerhed, samt træne sikkerhedspersonalet.

Præsident George W. Bush hilste torsdag på piloter i Chicagos O'Hare Airport.
De flyvende betjente hentes fra andre dele af politikorpset, men
hvordan disse agenturer så skal fungere fremover, er der endnu ikke taget stilling til.
Det ventes, at forslagene vedtages med stort flertal i begge kongressens kamre.
"Med disse forslag giver vi de amerikanske flyselskaber tilbage til det amerikanske
folk," sagde Bush i sin tale ved Chicagos O'Hare Airport.
Kongressen overvejer også en idé om at indføre kameraovervågning på passagerfly.
Efter terrorangrebene den 11. september menes det, at passagerantallet i verdens
flyveseslkaber er faldet med mellem 20 og 30 procent. Alle store flyselskaber har de
seneste to uger afskediget over 100.000 medarbejdere.
Kilde: CNN
|