Storstilede terrorplaner om angreb mod flere mål i
Europa er blevet afværget med arrestationen af et højtstående medlem af Osama bin
Ladens netværk i sommer.
Kilder i efterretningstjenester i Europa og USA siger, at de planlagte mål omfatter den
amerikanske ambassade i Paris, det amerikanske konsulat i Marseilles, bygninger i NATO's
hovedkvarter i Bruxelles og Europa-Parlamentet i Strasbourg.
Franske og amerikanske myndigheder kendte til terrorplanerne før terrorangrebet mod USA
den 11. september. Angrebene skulle have fundet sted senere i år, oplyser ABC News.
Myndighederne har angiveligt overvåget en mistænkt terrorist-ring i flere uger, men greb
hurtigt ind efter angrebene mod New York og Washington.
Efterretningskilderne siger, at terrorist-ringen bestod af omkring 50 personer. 30 af dem
er blevet tilbageholdt i Frankrig, Storbritannien, Spanien, Holland og Belgien. De
resterende 20 eftersøges over hele Europa.
Terrorplanerne blev afværget efter, at en af en af bin Ladens topfolk blev arresteret i
Dubai i sommer med et falsk fransk pas.
Den algerisk fødte Djamel Begha afslørede listen over planlagte mål og identiteten på
andre medlemmer af terrorist-ringen, da han blev afhørt af de franske myndigheder.
Kilde: Reuters
|