I Dagbladet Djursland fandt vi faktisk i mandags et
læserbrev, skrevet af en nørre djurser, nemlig Hanne Mogensen fra Hedegård, men det
drejede sig om en reaktion på noget, en af avisens medarbejdere havde skrevet i sidste
uge.
Vi på Nørre Djurs NetNyt ser på det som et avisanliggende, så derfor vil vi hellere
bringe følgende opfordring til ændring af planloven, selv om det er skrevet af én uden
for vores område, da vi mener, det angår alle landliggere:
"Århus Amt har vedtaget en samlet plan for udviklingen af landdistrikterne. Pladsen
her levner ikke mulighed for at kommentere amtets plan, som rummer mange glimrende
enkeltinitiativer og forslag til forsøg og projekter.
Men når det er sagt, må man imidlertid også konstatere, at planen ikke stiller
spørgsmålstegn ved det vigtigste fundament for landdistrikternes udviklingsmuligheder
– nemlig planloven og amternes tilhørende administration af landzoneloven.
Mange vil givetvis mene, at det også ville være for meget forlangt, men deri er jeg nu
ikke enig. Planloven bærer nemlig præg af, at den er et produkt af industrisamfundet med
dets forurenende arbejdspladser, hvor det gav god mening at samle alle væsentlige
erhvervsaktiviteter i byområderne og forbeholde landdistrikterne for jordbrugserhvervene.
Men nu er tiden en anden – både for landbruget og i byerhvervene, hvor fremtiden i
væsentlig grad tilhører serviceerhverv, der udmærker sig ved minimale
miljøpåvirkninger.
Affalds- og rensningsteknologi er ved at være udviklet til et niveau, hvor
miljøproblemer kan håndteres uden nødvendigvis at skulle tilsluttes store centrale
rensningsanlæg.
Mange mennesker har lyst til at bo på landet, og en del har allerede gode muligheder for
det, fordi de kan kombinere bosted og erhverv gennem distancearbejde én eller flere gange
om ugen. Samfundsmæssigt er der både trafikale og sociale gevinster ved at lade flere
få mulighed for at bo i små samfund. Både fordi de store trafikale problemer i byerne,
som forårsages af pendlere på vej til og fra arbejde, vil formindskes. Men også fordi
al erfaring siger, at jo mindre og "tættere", et samfund er, jo færre
problemer med psykiske sygdomme og kriminalitet, m.v.
Af alle disse grunde – og flere til – er der behov for at diskutere, om det
fortsat er hensigtsmæssigt, at planloven skal stå uforandret som grundlag for
udviklingen i landdistrikterne.
I landbruget har strukturudviklingen for eksempel gjort det mere og mere påtrængende, at
store husdyrbrug får mulighed for at flytte produktionsbygninger og gylleanlæg ud i det
åbne land, så generne for de nærmeste naboer formindskes. Men det behøver ikke at
være et problem.
Hvorfor skulle det være en ulykke at lade landmanden bygge i det åbne land mod til
gengæld at stille krav til arkitektur og tilpasning til det eksisterende
landskabsbillede? I dag har enhver landmand ret til at opføre selv det grimmeste
industrialiserede byggeri, som kan ses i miles omkreds – blot det sker i tilknytning
til eksisterende bygninger. Resultaterne er nogle steder mistrøstige.
Som kompensation for at få lov til at bygge i det åbne land kan landbruget passende
afgive dets faktiske monopol på erhvervsudøvelse her for at give plads til
ikke-forurenende serviceerhverv. For eksempel IT-virksomheder eller andre videntunge
erhverv med minimal påvirkning af miljøet. Det er svært at få øje på de saglige
begrundelser, der skal forhindre sådanne virksomheder i at ligge i det åbne land.
Og hvorfor giver vi ikke flere private mulighed for at bygge uden for byer og landsbyer?
Der skal selvfølgelig ikke være frit slag til at slå sig ned hvor som helst –
udviklingen skal styres politisk med skyldig hensynstagen til bevaringsværdige
landskabstyper, m.v. Men med bæredygtig rensningsteknologi inden for rækkevidde er der
næppe miljømæssige argumenter imod en større bebyggelse i det åbne land. Tvætimod.
Mange steder ville det pynte slemt i landskabet, hvis man kunne erstatte udrangerede
produktionsbygninger fra nedlagte landbrug med kvalitetsbetonet nybyggeri.
Tiden er ikke til at fratage amterne deres administration af landzonelovgivningen, men
derimod til en nytænkning af erhverv og bosætning ud fra moderne vilkår. Den udfordring
kunne Århus Amt passende sætte sig i spidsen for."
Skrevet af byrådsmedlem i Rosenholm Kommune for
Tværpolitisk Liste, Henrik Vinther, i Dagbladet Djursland mandag d. 24. september.
|