Artikler på Nørre Djurs Web
Præsten får en pris

Han er da heller ikke til at komme uden om, den farverige Rimsø-præst Kurth Carlsson. Sidste år blev han udnævnt til årets landsbytosse for sin indsats for bevarelse af landsbymiljø, og min sandten om han ikke nu ikke igen får en pris, denne gang indstiftet af Teknisk Forvaltning i Nørre Djurs.
Læs mere om overrækkelsen hér:

Kommunen har sat en pulje penge af til støtte for byforskønnelses-aktiviteter, og en del af disse midler anvendes til 3 gange om året at hædre nogen, der har gjort en bemærkelsesværdig indsats på området. Borgmester Leif Sørensen og formand for Teknisk Udvalg, Carlo Christensen, er de kommunale repræsentanter i den komité, der uddeler prisen, og det sker på grundlag af det såkaldte Byfornyelses-direktiv. Denne gang er det altså pastor Carlsson, der har fået priskomitéens medlemmer til at spærre øjnene op med sin ualmindeligt gennemførte restaurering af den gamle Emmelev-gård, Margrethehøj. Det er netop her, prisen bliver uddelt ved en lille ceremoni torsdag eftermiddag kl. 16, og den består i et beløb på 5.000 kr og en sølvplade.

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Rex, redaktion 11, den 27-09-01
Copyright Nørre Djurs Web 2001