Artikler på Nørre Djurs Web
USA's ambassade brændt ned af demonstranter i Kabul

Den amerikanske ambassade i Kabul blev onsdag angrebet og stukket i brand, da titusinder af demonstranter gik på gaden for at demonstrere mod USA, rapporterer det arabiske tv-netværk Jazeera.

Doed-over-USA.jpg (18249 bytes)
Afghanere demonstrerer mod USA's planer om et angreb på Afghanistan.

Den Qatar-baserede station viste livebilleder fra Afghanistans hovedstad, der viste røg stige op fra den ambassadebygningen, der dog har været tømt for personale siden 1998.
Demonstranterne bar bannere og råbte antiamerikanske slagord som "død over USA", "død over Bush" og "længe leve islam".

Branden blev påsat af demonstranter, som protesterede mod USA's planer om et angreb på landet, fordi man ikke vil udlevere Osama bin Laden.

Kilde: CNN

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Mads, redaktion 04, den 26-09-01
Copyright Nørre Djurs Web 2001