En fælles terrorlov i EU er på kant med
retssikkerheden, mener danske strafferetsprofessorer
Danske politikere skal tænke sig grundigt om, inden de siger ja til en ny fælles
terrorlov i EU.
EU-kommissionen fremlægger i dag forslag om enslydende definition på terror-isme, ens
strafferammer og vidtgående samarbejde om udlevering af eftersøgte formodede
terrorister. Men en fælles terrorlov er både unødvendig og på kant med
retssikkerheden, advarer strafferetsprofessor Gorm Toftegaard Nielsen, Aarhus Universitet.
- Fælles terrorbestemmelser er udslag af en gammel drøm, som EU har om at styre vores
straffelovgivning. Det er et spørgsmål, om vi skal overlade det til EU, siger han.
De fælles regler skal diskuteres på et ekstraordinært møde mellem EU´s justits- og
indenrigsministre i morgen. Ifølge Gorm Toftegaard Nielsen giver den danske straffelov
allerede i dag mulighed for at straffe terroristers gerninger som brandstiftelse,
gidseltagning og mord. Strafferammen er op til livstid.
Professor i strafferet ved Københavns Universitet, Vagn Greve, mener, at EU-kommissionen
benytter situationen efter terroran-grebet mod USA til at smede, mens jernet er varmt.
De to professorer advarer mod vidtgående samarbejde om udlevering, hvis det betyder, at
en arrestordre udstedt i et andet EU-land automatisk gælder i Danmark.
- Jeg er stor tilhænger af samarbejde om udlevering, men det skal gøres på en ordentlig
måde. Så længe der er retssystemer som i Italien, der gentagne gange er blevet
kritiseret af Menneskerettighedsdomstolen for at idømme folk meget lange
fængselsstraffe, uden at de har haft mulighed for at forsvare sig, så længe er der
grund til at fastholde, at vi undersøger grundlaget for en arrest- ordre, siger Vagn
Greve.
Justitsminister Frank Jensen er mere positiv, selv om han endnu ikke har set de endelige
forslag.
- Fra dansk side lægger vi vægt på, at EU hurtigt vedtager effektive foranstaltninger
på området, skriver han i en pressemeddelelse.
Brug for et lov-tjek
De to professorer er til gengæld uenige om behovet for opstramninger af den danske
lovgivning. Justitsministeriet undersøger netop nu behovet for at stramme såvel
straffelovgivningen som retsplejeloven, herunder muligheden for at forbyde kriminelle
organisationer. Desuden overvejer myndighederne behovet for tættere samarbejde mellem
udlændingemyndighederne og politiet i asylsager og andre sager om opholdstilladelse.
Ifølge Vagn Greve har Danmark allerede den mest vidtgående lovgivning i verden om
forsøg på og medvirken til terrorisme. Gorm Toftegaard Nielsen mener dog, at der kan
være god grund til at undersøge, om lovgivningen overhovedet er tidssvarende.
Også lektor på Syddansk Universitet Lars Erslev Andersen, der forsker i terror-isme,
anbefaler et lov-tjek.
- USA og England har forbudt at sende penge til bestemte organisationer. Vi kunne overveje
at lave en tilsvarende liste. Det ville også forbedre politiets muligheder for
efterforskning. Men det har en pris. Det indskrænker frihedsgraderne i samfundet. Vi må
tænke os grundigt om, siger han.
Regeringen har allerde meddelt, at Danmark inden nytår håber at tiltræde den såkaldte
terrorfinansieringskonvention, der gør det strafbart at hjælpe dem, der medvirker til
terrorisme.
Kilde: Kristeligt Dagblad/Ritzau
|