Artikler på Nørre Djurs Web
Ung mand i solouheld

På hovedvejen mod Randers lige uden for Grenå var en 18-årig ung mand fra Nørre Djurs søndag formiddag så uheldig at miste kontrollen over sin bil, som han var alene i.
Der var heldigvis heller ingen andre trafikanter lige på det tidspunkt, så den unge mands kørsel fik ingen konsekvenser for andre. Han kørte over i den forkerte side af vejen og stødte ind i autoværnet, og ved sammenstødet blev han kastet ud midt på kørebanen. Den unge mand slog sig en del, og bilen tog også noget skade, men tilsyneladende fik han kun overfladiske skrammer. For en sikkerheds skyld blev han dog indlagt til observation på Grenå Sygehus, og politiet fik foretaget en blodprøve for det tilfælde, at han skulle have haft sprit i blodet.

Kilde: Dagbladet Djursland

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Redigeret af Rex, redaktion 11, den 17-09-01
Copyright Nørre Djurs Web 2001