Artikler på Nørre Djurs Web
Kædemail til DR

Nogle mennesker, heriblandt nogle af landets bedste jazzmusikere, er blevet så trætte af at blive spist af med al for megen bevidstløs underholdning for de penge, vi betaler i licens, at de har sat en e-mail-kæde i gang i protest mod Danmarks Radio.
Ser man f.eks. på musikdækningen i fjernsynet, eksisterer jazzen overhovedet ikke. Rockmusikken optræder kun, når der er tale om markedsføring af rockkunstneres nyeste plade (eksempelsvis i programmer som Musikbutikken). I Danmark findes der et hav af dygtige musikere (nogle af dem i verdensklasse), og der spilles rockmusik af høj karat i alle mulige stilarter rundt på spillestederne. Tænk et materiale at tage af! DR sidder inde med vildt avanceret optagegrej, og så sender man det aldrig engang ud i felten, hvor al den gode musik spilles.
Det er dog ikke kun musikere, der er med i e-mail-kæden. Den består endvidere af folk, der i bred almindelighed synes, at der er mere quizz og bevidstløs underholdning, end der er engagerende og igangsættende udsendelser. Idéen er, at man skriver sit navn på listen og sender e-mailen videre til nogen, man kender, og for hver 30 navne sendes den direkte til kulturministerens e-mail-adresse.

Teksten i selve den e-mail, vi fik på redaktionen, kan du læse her:

" ::: PROTEST:::
Under overskriften "ROCK DIN RADIO!" (http://www.rockdinradio.dk) er en række musikere, branchefolk og radiolyttere gået sammen om en protest mod
Danmarks Radio og andre licensbetalte mediers musikprofil.
Vi mener, at det er på tide at rokke ved specielt Danmarks Radios opfyldelse eller rettere manglende opfyldelse af public-service forpligtelsen.
Hvis du kan tilslutte dig nedenstående opråb, beder vi dig påføre dit navn og adresse på listen forneden. Derefter bedes du videresende denne mail til så mange personer som muligt i bedste brevkæde-stil. Når 30 har skrevet under på listen, skal nummer 30 så sende brevet til kulturminister
Elsebeth Gerner Nielsen (R) på email-adressen:  min@kum.dk min@kum.dk>
- i tiltro til, at politikerne vil lytte til folkets ønsker!
Håber, du vil være med til at holde denne kæde i live!"

Og selve opråbet kan du læse her:

::Opråb til politikerne!::

Hvorfor skal vi betale licens til en radio og et TV, der ikke leverer, hvad vi vil have? Hvorfor skal dansk kultur oversvømmes med amerikanske gameshows og indholdsløse quizzer?
Hvor er bredden og mangfoldigheden i dækningen af musikken blevet af?
Musikken er så godt som ikke eksisterende på TV og da slet ikke dansk musik. Samtidig er radioerne blevet ensidige og indsnævrede i deres musikalske profiler.
En række dybdegående, oplysende og horisontudvidende programmer er blevet lukket i løbet af det sidste halve år. Erstatningerne er enten ikke eksisterende, er blevet gjort utilgængelige for hovedparten af befolkningen eller udsendes på tider af døgnet, hvor ingen lytter.Hvorfor skal vi udsættes for fordummende radio og TV for licenskroner?
Lad de kommercielle kræfter køre deres eget løb, og lad så statens (vores) penge gå til radio og TV, der underviser, udvikler, udvider og udfordrer seerne og lytterne og dermed hele samfundet.
Kære kulturminister!
Vi er trætte af at blive latterliggjort, nedgjort og undervurderet af de statsfinansierede medier.Stil større krav og opstil nogle minimumsforpligtelser til medierne, der
tydeligvis ikke selv kan håndtere deres ansvar over for samfundet og dansk kultur generelt.
I modsat fald må det i værste tilfælde betyde: slut med at betale licenskroner!

Kærlig hilsen

1. Mikkel Thomsen, Henrik Ibsensvej 41, 1813 Fr.B.C
2. Asger Westh, Prøvestens Allé 9, 2300 KBH S
3. Kristian Hverring, Nørre Allè 42, 8000 Århus C
4. Helle Brockstedt, Husumgade 25, 2200 KBH N
5. Lene Bjarnø, Istedgade 91 4th. 1650 KBH. V.
6. Michael Steinmetz, Valdemarsgade 50 2.tv, 1665 Kbh.V.
7. Anderz Nielsen, Thorsgade 81 st.tv. 2200 Kbh. N.
8. Frank Marstokk, Udbygade 13, 2200 Kbh N
9.Jacob Rathje, vesterbrogade 120 c, 1620 kbh V.
10.Morten Wittrock Studiestræde 16,4,tv 1455 Kbh.K
11.Peter Wittorff, Gasværksvej 18B 1., 1656 Kbh. V.
12.Dorte Hyldstrup, Sørisvej 2 A, 3650 Ølstykke
13.Helga Søsted , Bukkeballevej 47, 2960 Rungsted
14.Per Goldschmidt,Nordborggade 6,2100 K.B.H.Ø
15.Jan zum Vohrde, Jægersborg alle 125, 2820 Gentofte.
16.Michael Hove,Godthåbsvej 11c,3tv.2000 - F.
17.Bo Jacobsen, Emmelevkærvej 3, 8500 Grenaa
18."Rex" Jensen, Emmelev Kærvej 9, 8500 Grenå
19.
20.
21.
22.
23.
24.
25.
26.
27.
28.
29.
30.

(Husk du skal sende dette til Kulturministeren på email: min@kum.dk)


På forhånd tak!"

Indsendt til Nørre Djurs NetNyt af musiker Bo Jacobsen fra Emmelev Kærvej

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Redigeret af Rex, redaktion 11, den 17-09-01
Copyright Nørre Djurs Web 2001