Artikler på Nørre Djurs Web
Islamiske fundamentalister anholdt i Europa

Hollandsk politi anholdt fredag fire personer, der er mistænkt for at være en del af et radikalt muslimsk netværk, skriver Reuters. Torsdag blev to fundamentalister anholdt i Belgien. Det meddeler Reuters.
De fire personer blev anholdt i havnebyen Rotterdam. Leendert de Lange, der er talsmand for den hollandske anklagemyndighed, har bekræftet, at anholdelserne har fundet sted. Men de Lange vil ikke kommentere, om de anholdte har forbindelse til terrorangrebet mod USA.
Ved anholdelsen i Bruxelles i Belgien beslaglagde politiet flere våben, blandt andet maskinpistoler, meddelte den offentlige anklager. Anklageren sagde dog samtidig, at der ikke umiddelbart var nogen forbindelse til USA-angrebet.

Kilde: Ritzau

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Mads, redaktion 04, den 14-09-01
Copyright Nørre Djurs Web 2001