Det bliver en kommunalbestyrelse med betydeligt stækkede
vinger, der kommer til at styre os de næste 4 år efter det forestående valg.
Hvis ikke vi vidste det i forvejen, blev det krystalklart på kommunalbestyrelsens møde i
aftes, at der de næste år ikke biver plads til ekstra bevillinger, der ligger ud over
budgettet.
Læs mere om budgetbehandlingen hér:
Her hentyder vi til de såkaldte tillægsbevillinger (som der i øvrigt var 2 rigtigt
slemme af i går), hvor man fra næste år bliver tvunget til at spare andre steder, når
man skal bruge ekstra penge i en forvaltning. Det er en del af hele det sæt af
betingelser, som Nørre Djurs Kommune har måttet gå ind på efter de forhandlinger med
Indenrigsministeriet, der har været ført efter at vores kommune i 52 uger i træk har
haft minus på bundlinien. I de næste tre år vil man bruge Indenrigsministeriets
beregninger af udskriftsgrundlaget, og bortset fra en lille stigning i kirkeskatten bliver
der ingen stigning i skatten.
Budgettet var til 1. behandling i går, og nu er der frist indtil d. 24. september kl. 12
til at komme med ændringsforslag inden 2. behandling og endelig vedtagelse d. 4. oktober.
Oppositionens leder, Venstre-manden Jens Peter Jellesen, var ikke sen til at bebude, at
han i hvert fald havde ét eller flere i ærmet, men han kom ikke nærmere ind på, hvad
det går ud på.

Der snakkes i korridorerne som sig hør og bør . . .
|