En ubegribelig ondskab udspillede sig tirsdag d. 11 september for vores øjne. Det indre billed af en stort set usårlig vestlig civilisation blev sprængt til atomer. Var dette enden på det hele. Hvad bliver det næste. Er ondskaben uden grænser. Vi er alle ramt - og verden er ikke den samme efter dette. Er dette farvel til det åbne samfund. Vil det betyde mere politistat, mere overvågning og kontrol, mere fremmedhad, mere paranoia. Terror og modterror, voldsspiral. Ikke dét 21. årh., vi drømte ( læs: drømmer) om.....

Måske er det for tidligt at appellere til at holde hovedet koldt; men at verden efterfølgende vil have behov for denne anatomiske øvelse er sikkert. Der er ikke brug for en præsident der vil hævne med spredte hagl. Der står ikke et vanvidsfolk bag denne terror. Det er enkelte mænds eller terrorgruppers værk. Find dem. Straf dem, og kun dem. Enhver oppiskning af had til muslimer, palæstinensere over én kam er galmandsværk.

Hvorfor man allerede nu er ude med at terroraktionen overstiger hvad enkelte terrorgrupper kan gennemføre, kan undre. Sandheden er at det netop ikke har krævet ret meget at udføre aktionen; Træn en håndfuld fanatikere til piloter - overtag nogen fly - styr ind i bestemte bygninger - de fyldte brændstoftanke klarer resten. Synkroniser tidspunkter efterfølgende i luften .... bang ! Nemheden i operationen er i sig selv angstprovokerende.

Vi er i dag vågnet op til en verden som kræver af os at vi alle deltager og definerer den. I går udførte en gruppe af ukendt antal en ubegribelig gru for øjnene af os. Men vi skal huske, at om de var 20 - 100 eller 1000 efterlader det stadig ca. 6 milliarder af os som hver morgen vågner op med ønsket om et liv i frihed, kærlighed, venlighed og anstændighed for os selv vore børn og hvis vi mærker efter såmænd osse naboen.
Det er nu tiden at den vestlige verden ikke anlægger en hævngerrig indfaldsvinkel til resten af verden. Det er lige præcis nu vi har allermest brug for en kærlig indfaldsvinkel til mennesker. Vi oplever i disse timer hvad det modsatte fører med sig.

Mads Madsen

Skrevet af Mads, redaktion 04, den 12-09-01
Copyright Nørre Djurs Web 2001