Artikler på Nørre Djurs Web
Irak: Vi har skudt et amerikansk spionfly ned

Irak har skudt endnu et amerikansk rekognosceringsfly ned, rapporterer Iraks officielle nyhedsbureau INA i dag.

Oplysningerne kommer, efter at vestlige forsvarskilder i Kuwait fortæller, at noget tyder på, at USA har mistet kontakten til et ubemandet rekognosceringsfly af typen Predator.
En arabisk kilde siger, at både kontakt og kontrol over flyet var gået tabt omkring tre kvarter efter, at det var lettet fra det amerikanske hangarskib USS Carl Wilson i Den Persiske Golf.
Det var et tilsvarende fly, der forsvandt over Irak den 27. august. Irak sagde, at flyet blev skudt ned, men USA har blot sagt, at det er forsvundet.
Sammen med Storbritannien patruljerer det amerikanske flyvevåben i den nordlige og sydlige del af Irak, hvor irakerne har fået flyveforbud, for at beskytte kurderne i nord og shiamuslimerne i syd mod irakiske overgreb.

Kilde: Ritzau

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Mads, redaktion 04, den 11-09-01
Copyright Nørre Djurs Web 2000