I denne uge har Grenå Bladet et tillæg kaldet
"Aktiv fritid i Grenå og omegn", sprængfyldt med tilbud fra alle
oplysningsforbundene og fra en masse foreninger. Lene Fribo har skrevet et indlæg om
FOF`s tilbud, og her har vi sakset de mest nørre djurs-relevante afsnit ud:
"Folkeligt Oplysnings Forbund har fået vokseværk og tilbyder nu kurser i både
Grenå, Midtdjurs og i Nørre Djurs Kommuner.
Foreningen ledes af en bestyrelse på 9 personer, heriblandt en lærerrepræsentant og en
deltagerrepræsentant. Den daglige ledelse varetages af en deltidsansat skoleleder i
skikkelse af undertegnede.
FOF ønsker med sine tilbud at give det enkelte menneske mulighed for at kunne deltage i
undervisning og aktiviteter, der sigte på udvikling af den almene og personlige
kompetence.
I 2000 deltog således ca. 2.300 borgere i et eller flere af vore tilbud.
Efterårssæsonen står for døren, og igen er vi klar med et inspirerende program
et program, der både taler til lysten til at udfolde sig kreativt som til muligheden for
at fordybe sig i emner, der optager den enkelte i hverdagen." ---
---"FOF Nørre Djurs tilbyder især kreative kurser. Her håber vi at friste med
"Lav din egen stenskulptur", "Strikkekursus" samt forskellige
"Kreativt værksted"-kurser ved Allis Eliassen. Der er også mulighed for at
lære at bruge Internettet på en lidt anderledes og hyggelig måde, nemlig "På
rejse med Internet og smagsløg i vinens verden". Vi tilbyder masser af
musikundervisning i keyboard og el-orgel ved Maria Kristiansen.
Mange hold er nu fyldt op, og ekstra hold er oprettet, hvor det har været muligt. Der er
stadig ledige pladser på nogle af holdene, så hvis du fortsat ønsker at deltage i ét
af FOF`s spændende kurser eller foredrag, så vent ikke for længe tilmeld dig
allerede i dag!
FOF tilbyder ugens bedste timer."
Skrevet i Grenå Bladet d. 11. september af skoleleder i FOF, Lene Fribo, Kulturhuset
Pavillonen, Kærvej 11, 8500 Grenå
|