Fredsplanen i Makedonien afhænger af en debat og
afstemning i Parlamentet. Samtidig skal NATO muligvis forlænge opholdet i landet
SKOPJE:Efter hårdt vestligt pres genoptog Makedoniens parlament i går debatten om en
omstridt fredsplan, hvis formål er at få sat en stopper for et syv måneder langt
etnisk-albansk oprør.
På samme tid antyder diplomater fra Vesten, at det kan blive nødvendigt at lade NATO,
som er i gang med at indsamle våben fra de albanske oprørere, forblive længere i
området end de planlagte 30 dage.
Vi hilser den fornyede debat (om fredsplanen, red.) velkommen, siger NATO-talsmanden Mark
Laity, som tilføjer, at anden fase af våbenindsamlingen efter planen går i gang, når
der forligger et afstemningsresultat i parlamentet.
Diplomater fra Vesten mener, at det kan blive nødvendigt at lade NATO, som er i gang
med at indsamle våben fra de albanske oprørere, blive længere i området end de
planlagte 30 dage.
- Vor forventning er, at når der er gennemført en afstemning,
så antager vi, at operationen vil fortsætte. Vi ser frem til at genoptage operationen i
nær fremtid, siger han til journalister i hovedstaden Skopje.
Parlamentets 120 medlemmer indledte i fredags debatten om den vestligt inspirerede
fredsplan, som vil give større rettigheder for Makedoniens store albanske mindretal.
Blandt andet vil albansk blive officielt sprog i visse områder.
Men til stor overraskelse suspenderede den nationalistiske formand for parlamentet, Stojan
Andov, i lørdags parlamentsmødet. Det skete med krav om sikre garantier for, at
mennesker, som er jaget fra hus og hjem, kan vende tilbage i sikkerhed. Sent i søndags
gik Andov - efter hårdt pres fra Vesten og efter intervention fra den moderate præsident
Boris Trajkovskijs side - dog med til at lade parlamentet genoptage debatten om den
omdiskuterede fredsplan.
Adspurgt, hvornår NATO håber på en afstemning om fredsplanen, svarede Laity: - Tirsdag
eller hvornår det kan blive.
I sidste uge indsamlede styrker fra NATO, som nu har udstationeret omkring 4400 soldater i
Makedonien, omkring 1200 våben fra de etnisk-albanske oprørere, som i øjeblikket
kontrollerer et stort område af den nordvestlige del af det lille balkanland.
Hele våbenindsamlingsoperationen skal være udført på 30 dage, det vil sige den 26.
september, hvorefter NATO-soldaterne efter deres mandat atter skal forlade Makedonien.
Men i går antydede den amerikanske regerings særlige udsending til Makedonien, James
Pardew, at det måske kan blive nødvendigt at lade NATO-tropperne blive længere i
landet.
- Observatørerne (af fredsprocessen, red.) vil være ubevæbnede, og det rejser
spørgsmålet om, hvorvidt der bør ske en udvidelse af det militære mandat, men det er
på nuværende tid ikke blevet afgjort af NATO eller af andre, sagde Pardew i går ifølge
det britiske nyhedsbureau Reuters til BBC.
Flere analytikere har tidligere antydet, at volden atter kan blusse op, hvis ikke NATO
bliver i Makedonien efter de albanske oprøreres afvæbning. Og regeringen i Skopje er
overbevist om, at de albanske oprørere har gemt våben af vejen for NATO-soldaterne.
Ifølge en vestlig diplomat tæt på NATO´s operationer er sikkerhedsspørgsmålet efter
afvæbningen af oprørerne en »alvorlig« sag.
Det er nødvendigt at vurdere en række forhold. »Fyordet« er en udvidelse af NATO´s
mandat, som ikke passer ind i noget, jeg har hørt her, siger diplomaten til Reuters.
Kilde: Reuters
|