Artikler på Nørre Djurs Web
Tyvebande på spil

benzinkort.gif (10392 bytes)
Ikke alle har forstået hvordan
betalingsautomaterne håndteres . . .

Tidligt mandag morgen var en bande af hætteklædte tyve på en turné, der bl.a. gik ud over benzinstanderne ved brugserne både i Glesborg og Ørum. Udbyttet var minimalt, men ødelæggelserne var temmelig omfattende.
Læs mere om banden hér:

Det har længe været på mode hos kriminelle elementer at køre rundt om natten og tømme benzinstandernes automater for rede penge, men de fleste benzinforhandlere har efterhånden lært at tømme dem så ofte, at der ikke er ret meget at komme efter. Efter at der for et par måneder siden blev gjort et sådant forsøg ved SuperBrugsen i Glesborg, der dog blev opdaget af nattevagten, har man også her lært sig at tømme automaten tit. Det priser man sig nu lykkelig for, idet der kun var 1200 kr. at hente, da omtalte bande var på spil tidligt mandag morgen. Derimod fortæller Carsten fra SuperBrugsen i Glesborg til NetNyt, at ødelæggelserne ved at splitte en benzinstander ad let løber op i titusindvis af kroner.
Efter "besøget" i Glesborg fortsatte tyvene til Ørum, hvor de dog blev forstyrrede i deres forehavende af et vidne, som kunne fortælle, at der var 4 hætteklædte mænd, og at de tog flugten. Selvom de ikke lykkedes med at løbe med penge i dette tilfælde, var ødelæggelserne de samme som i Glesborg.

Kilde: Østjyllands Radio

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Rex, redaktion 11, den 04-09-01
Copyright Nørre Djurs Web 2000