Artikler på Nørre Djurs Web
Afslag på madordning

På forsiden af Dagbladet Djursland fra i dag kan man læse en dårlig nyhed fra Voldby Skole. Her har man nemlig haft en ansøgning inde hos Sundhedsstyrelsen for at få del i den nye pulje til støtte for sundere mad i skolerne. I et samarbejde mellem lærere, forældre og fritidsordningen er der etableret en køkkenhave, som det er meningen, i løbet af en 3-års periode skulle gøre skolen selvforsynende på madfronten.
Sundhedsstyrelsen har nu svaret, at det på grund af et overvældende antal ansøgere har været nødvendigt at sige nej til mange, og at Voldby Skole ikke var blandt de heldige ved lodtrækningen. Det får lederen af SFO, Poul Bengtsen, til at udtale til avisen, at det er surt at have lavet så stort et arbejde ud af ansøgningen, når det hele bare er blevet afgjort ved lodtrækning

Kilde: Dagbladet Djursland

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Rex, redaktion 11, den 31-08-01
Copyright Nørre Djurs Web 2000