Artikler på Nørre Djurs Web
Ny efterskole søger værtsfamilier

Elever-soeger-vaertsfamilier.JPG (10183 bytes)

Erhvervsefterskolen Fremtidsbroen.dk er for omkring en måned siden rykket ind i de bygninger, der i mange år tilhørte Århus Amt og fungerede som psykiatrisk plejehjem. De unge mennesker på den nye skole har allerede opdaget os her på Nørre Djurs NetNyt og fundet ud af, at de kan bruge vores nyhedstjeneste til at få budskaber ud til folk i lokalsamfundet.
De har sendt en e-mail til redaktionen, hvor de beder os om at sætte følgende opfordring op på vores side:


"Fremtidsbroen.dk, den nye efterskole i Dalstrup, leder efter værtsfamilier for en gruppe af litauiske elever fra Vilkaviskis, Nørre Djurs` venskabskommune i Litauen.
Der er 24 søde, engelsktalende elever (flest piger) på 16-17 år, som er blevet udvalgt blandt deres jævnaldrende til et års skolegang i Danmark.
Der er behov for værtsfamilier i hjemrejseweekender (hver femte weekend) og skoleferier.
Eleverne er i gang med at lære dansk og vil gerne sætte sig ind i den anske kultur. Ophold i værtsfamilier vil medvirke til det.
Hvis I godt kunne godt tænke jer at blive værtsfamilie for én eller flere elever (helst 2), ring venligst til forstander Jørgen Thiele (tlf. 86 33 20 33) eller skriv til skolen (Dalstrupvej 30, Dalstrup, 8500 Grenå)."
Indsendt til Nørre Djurs Net af eleverne på Fremtidsbroen

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Rex, redaktion 11, den 29-8-01
Copyright Nørre Djurs Web 2000