Artikler på Nørre Djurs Web
Jubelscener i Hemmed

Jytte Jakobsen fra Hemmed har gjort redaktionen opmærksom på, at Janne Berg har lavet et bemærkelsesværdigt godt resultat i bueskydning:

Sidste lørdag holdt beboerne i Hemmed som bekendt grisefest, og oven i den almindelige feststemning, fik de glade mennesker noget ekstra at juble over. Keramiker Janne Berg vendte nemlig hjem fra de jyske mesterskaber i bueskydning med pokal og guldmedalje som bevis på, at hun netop var blevet nr. 1 ved stævnet i Ålborg. Os bekendt er det første gang nogensinde, at den lille by Hemmed har haft en jyllandsmester, så det er ikke svært at forstå den overvældende hyldest, der blev Janne Berg til del på denne festdag.
Til Nørre Djurs NetNyt fortæller hun, at hun blev vinder af konkurrencen med sit hidtil bedste resultat i år, nemlig 1180 points ud af 1440 mulige. Nu er det store spørgsmål så: får Hemmed også en danmarksmester, når det går løs i september?

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Rex, redaktion 11, den 17-8-01
Copyright Nørre Djurs Web 2000