Artikler på Nørre Djurs Web
Forurenede grunde i Nørre Djurs

På forsiden af Dagbladet Djursland skriver Svenn Strunk i dag om den registrering af forurenede grunde, som amtet har iværksat efter Folketingets vedtagelse for godt et år siden af Lov om forurenet Jord. 300 grunde har amtet fundet anledning til at mistænke for at være forurenet alene i Nørre Djurs, men det påhviler i normale tilfælde ikke grundejerne at betale for den eventuelle rensning.
Fra amtets side inddeler man de mistænkte grunde i 2 kategorier, nemlig V1 og V2, hvilket betyder Vidensniveau 1 og 2. V2-gruppen er de grunde, som er testede og fundet forurenede, og V1 er grunde under mistanke, og her har grundejerne krav på en test inden for 2 år. Har man spørgsmål til den forholdsvis nye ordning, er det en god idé at henvende sig til Århus Amts Miljøafdeling, hvor man arbejder med disse sager.

Kilde: Dagbladet Djursland

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Rex, redaktion 11, den 15-08-01
Copyright Nørre Djurs Web 2000