NATO-generalsekretær George Robertson sagde mandag, at
det i høj grad er oprørerne, der skal bevise, at de ikke vil bryde aftalen. Fredsaftalen
skal dog først godkendes af Makedoniens parlament, før den træder i kraft.
Ledende NATO-mæglere tager tirsdag til Makedonien for at sikre, at en våbenhvile, der
danner grundlag for mandagens fredsaftale, overholdes. Og allerede i denne uge vil NATO
afgøre, hvordan og hvornår en styrke på 3500 mand sendes til Makedonien, oplyser NATO's
ambassadør i Skopje, Hansjörg Eiff.
Han understregede over for tysk radio, at forusætningen for udstationeringen er, at de
etnisk albanske oprørere og den makedonske hær overholder våbenhvilen og den
underskrevne fredsaftale. NATO-styrken skal i løbet af 45 dage at afvæbne oprørerne og
skabe ro i landet.
Nye kampe efter underskrift
Men umiddelbart efter at Makedoniens præsident Boris Trajkovski, hans premierminister
Ljubco Georgievski, den makedonske socialdemokratiske leder Branko Crvenkovski og lederne
af de to største albanske partier, Arben Xhaferi og Imer Imeri, mandag havde underskrevet
fredsaftalen i Skopje, brød der nye kampe ud mellem albanske oprørere og
regeringsstyrker.
Kort efter præsident Boris Trajkovskis tale
i Skopje, udbrød der nye kampe. AP
Den amerikanske mægler James Pardew, der ligesom
NATO-generalsekretæren George Robertson, EU-talsmanden Javier Solana og EU-mægleren
Francois Leotard, havde overværet underskrivelsen, mente ellers ikke, at der med
fredsaftalen på plads længere er grund til at kæmpe.
Men ifølge Makedoniens indenrigsminister, Ljube Boskovski, angreb albanske oprørere
regeringssoldater i den nordvestlige del af landet i nærheden af den albansk-dominerede
by Tetovo.
Albanere får flere rettigheder
Der blev dog ikke rapporteret om uroligheder eller skudvekslinger i hovedstaden Skopje,
der tidligere har været skueplads for voldsomme optøjer.
Fredsaftalen giver det albanske mindretal flere rettigheder: Albansk anerkendes i
begrænset omfang som officielt sprog, der kommer flere albanere med i politistyrkerne, og
der skal gives flere penge til undervisning i albansk. Samtidig skal der også refereres
til islam og katolicismen i den makedonske forfatning. Alle etniske minoriteter skal
respekteres i henhold til forfatningen.
NATO kræver handling
NATO-generalsekretær George Robertson sagde mandag, at det i høj grad er oprørerne, der
skal bevise, at de ikke vil bryde aftalen. Fredsaftalen skal dog først godkendes af
Makedoniens parlament, før den træder i kraft.
"UCK (den etnisk albanske oprørsgruppe, red.) vil acceptere fredsaftalen,"
sagde kommandant Shpati i et telefoninterview til nyhedsbureauet AFP. Han sagde også, at
oprørene inden for 15 dage vil beslutte, om de vil nedlægge våbnene.
Glæde over fredsaftalen
USA glædede sig mandag over underskrivelsen af fredsaftalen i Makedonien, og i en
udtalelse fra Det Hvide Hus hed det, at "det giver håb om, at freden kan vende
tilbage" til den kamphærgede Balkan-nation.
"Dagens aftale giver løfte om at styrke det makedonske demokrati og møde hele
folkets politisk krav," hed det.
Kilde: CNN
|