Artikler på Nørre Djurs Web
Tvind-ransagning var i orden

Retsgrundlaget var i orden, da politiet i april foretog en omfattende ransagning af otte Tvind-adresser.
Det fastslog Vestre Landsret i eftermiddag og stadfæstede hermed en tidligere afgørelse fra retten i Ringkøbing.
Hele sagen startede, da politiet slog til med en omfattende razzia mod otte udvalgte Tvind-adresser rundt om i Danmark.

Tvind-moelle.jpg (10331 bytes)
Grundlaget for ransagning var iorden

fastslog Vestre landsret.

Politiet sigtede dengang fire personer i Tvinds ledelse for mandatsvig og skattesvindel for omkring 75 millioner kroner. Mistanken gik på, at Tvind selv brugte de penge, der lå i en fond til almennyttige formål. Tvinds talsmand, Poul Jørgensen, mente på daværende tidspunkt, at grundlaget for politiets ransagninger af organisationens tilholdssteder var ude af trit med virkeligheden. Ifølge talsmanden lykkedes det politiet at vildlede dommeren til at blåstemple ransagningerne.
Og det var begrundelsen for denne ransagning, der i dag blev afgjort i Vestre Landsret.
Sagen tog sin reelle begyndelse, efter et dokumentarprogram på TV 2 i august sidste år kunne dokumentere skæve tal i Tvinds regnskaber.

Kilde: DR

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Rex, redaktion 11, den 14-08-01
Copyright Nørre Djurs Web 2000