I lørdags var vores lokale rideklub (NDRK) vært ved et
arrangement af sjælden sværhedsgrad, hvad angår planlægning og selve afviklingen, som
er ret ressource-krævende. Det hele forløb over al forventning, og arrangørerne har
sendt os følgende rapport:
" Lokale distanceryttere ramte tiden bedst
Lokale rytter fra Nørre Djurs Rideklub var med øverst på sejrsskamlen, da resultatet af
klubbens første distriktsstævne i distanceridning blev gjort op sent lørdag aften. Det
var søstrene Anna Sofie og Karen Rasmussen fra Fjellerup, der deltes om førstepladsen i
klasse LC 24 km. Med på øverste trin var også Ellinor Neland fra SKHR. Alle tre
præsterede at ride strækningen på idealtiden 2 timer og 24 minutter med 0 sekunders
afvigelse.
68 heste fra hele landet plus en enkelt svensker startede, fordelt på 5 klasser. Stævnet
blev på alle måder en succes. Vejret spiller en ganske stor rolle i distanceridning,
især for heste og ryttere i de lange klasser på 67 og 87 km. Med en frisk vind og en
passende temperatur betød det ideelle forhold for hestene, og kun ganske få heste udgik
da også i de indlagte dyrlægekontroller undervejs heraf de fleste på grund af
halthed.
Da det var klubbens første stævne af sin art, havde Dansk Ride Forbund stillet en
teknisk delegeret til rådighed, som var til stor hjælp dagen igennem, men som også gav
mange rosende ord til arrangørerne for et godt og velorganiseret stævne samt kom med en
opfordring til at arrangere et nyt stævne til næste år. Det er imidlertid en ganske
stor og arbejdskrævende opgave at gennemføre et distancestævne, og det havde ikke
kunnet lade sig gøre, hvis ikke næsten 50 medlemmer og forældre havde stillet deres
arbejdskraft til rådighed fra tidlig morgen til sen aften. Så lige nu overvejer
løbsledelsen DRF's opfordring.
Vinderne:
Klasse 1 LC 24 km:
Nr. 1 Anna Sofie Rasmussen/Skipper og Karen Rasmussen/Pavarotti, NDRK samt Ellinor
Neland/Lisa/SKHR. Idealtid 2:24, afvigelse 0:00:00.
Klasse 2 LC2 35 km:
Nr. 1 Leif Neland/Tamara/SKHR. Idealtid 3:10, afvigelse 00:00:59
Klasse 3 LB 51 km:
Nr. 1 John S. Nielsen/Mahimm ox/REO. Idealtid 4:45 incl. 30 min. pause. Afvigelse
00:00:20.
Klasse 4 LA 67 km, fri tid.
Nr. 1 Grethe Carstensen/Imagination/SPR. Ridetid netto 05:00:55, hastighed 13:36 km/t.
Nr. 2 Camilla Nordstrøm/Noora ox/Årsta Sverige, samt Kurt Ottesen/AC Nikie ox/VROR med
10,90 km/t.
Klasse 5 MA 87 km, fri tid.
Nr. 1 Jeanne Frost/Majcos Miro/SKÅR Ridetid netto 07:24:44, hastighed 11,48 km/t.
Dyrlægernes pris for bedste kondition i klasse 5 tilfaldt Maria Goslar/Vulcanus/ØSK, der
også blev nummer to i klassen sammen med Gorm Simonsen/Walor ox/HØK."
***************
Indsendt til Nørre Djurs NetNyt af
Lise Bomholt,
Rimsø Kærvej 12, Rimsø
8500 Grenaa
Tlf. 86 38 78 98
e-mail: lisebomholt@mobilixnet.dk
eller lb@islandshest.dk
|