Ny Finansieringsreform kan ikke komme hurtigt nok.
På baggrund af landsudvalgsmøde d. 3. august 2001 er det meget magtpåliggende for
"Det Skæve Danmark", at fremkomme med følgende udtalelse:
"Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg er i gang med at undersøge mulighederne
for en reform af den måde, bloktilskuddene og de kommunale udlignings-ordninger er skruet
sammen på. Denne undersøgelse kan ikke blive færdig hurtigt nok.
Beviset fremlagde Indenrigsministeriets embedsmænd selv, da de fordelte de første 195
mill. af en særtilskuds-pulje på 265 mill. for 2002.
For at få del i pengene må beskatningsgrundlaget pr. indbygger i kommunen i 2001 ikke
overstige 90% af landsgennemsnittet, som var 123.170 kr. Det vil sige, at de kommuner, som
havde et beskatningsgrundlag pr. indbygger på under 110.853, kunne komme i betragtning.
Det krav opfylder 140 kommuner.
Herudover skulle 2 ud af 3 følgende kriterier være opfyldt:
1:
Vækst i beskatningsgrundlag pr. indbygger i kommunen i perioden 1998-2001 på under 90%
af landsgennemsnittet.
2:
Samlede nettodriftsudgifter til forsørgelse pr. 17-66-årig i kommunen i 2000, som ligger
over 110% af landsgennemsnittet.
3:
Vækst i kommunens samlede nettodriftsudg. til forsørgelse pr. 17-66-årig i perioden
1997- 2000, som ligger over 110% af landsgennemsnittet.
Men hvorfor har de fleste af de kommuner med et beskatningsgrundlag på under 100.000 pr.
indbygger (6 af 7 kommuner i Nordjylland), svarende til 80% af landsgennemsnittet, ikke
kunnet komme i betragtning til tilskud fra særtilskudspuljen?
Først og fremmest fordi kommuner med særligt lavt beskatningsgrundlag aldrig vil kunne
opfylde kriteriet om, at samtlige nettoudgifter til forsørgelse pr. 17-66-årig i
kommunen i 2000 skal ligge over 110% af landsgennemsnittet. Det har de kommuner simpelt
hen ikke råd til.
Men opfylder kommunerne så de 2 andre kriterier, ville man jo få tilskud. Ja, men det
første kriterie om vækst i beskatningsgrundlag på 90% af landsgennemsnittet er for
særtilskudspuljen for 2002 opgjort på gennemsnittet for de sidste 4 år.
Særtilskudspuljen for 2001 var opgjort på gennemsnittet for de sidste 15 år. Vi kan kun
opfatte denne ændring som et bevidst middel til at udelukke kommuner med et særligt lavt
beskatningsgrundlag fra at få tilskud.
Et godt eksempel er Aalestrup og Sindal. Deres vækst har været større end 90% af
landsgennemsnittet.
De opfylder således ikke kriteriet, men deres beskatningsgrundlag er stadig meget lavt,
94.000 kr., svarende til 76% af landsgennemsnittet.
Helt grotesk bliver fordelingen af særtilskudspuljen, når endnu et kriterie bliver
tilføjet:
4:
De kommuner, som fik tilskud fra puljen vedr. ugunstig økonomisk udvikling og tilskud
regionaløkonomisk udvikling i 2001, men som ikke er berettigede til tilskud fra den nye
pulje i 2002, er sikret 50% af sidste års tilskud.
Så har man sikret sig, at der ikke bliver kritiske røster fra de kommuner. For os at se
kunne Indenrigsministeriet lige så godt have ydet tilskud til kommuner med mange
rødhårede.
Vi er udmærket klare over, at det er svært at finde kriterier, som tilfredsstiller alle
kommuner, men det er overraskende for os, at det er lykkedes at fordele 195 mill. til
særligt dårligt stillede kommuner, hvor kun 9 jyske kommuner med under 12.000 indbyggere
er iblandt med et tilskud på over 1 mill.
Det er også overraskende for os, at formanden for Kommunernes Landsforening, borgmester
Anker Boye, har udtrykt tilfredshed med fordelingen. Det må jo betyde, at Kommunernes
Landsforening har godkendt kriterierne.
Hvis nogen tror, at tildeling af penge fra særpulje eller andre puljemidler vil få
"Det Skæve Danmark"`s berettigede krav om en ny finansieringsreform til at
forstumme, har man taget gevaldigt fejl. Vi er netop enige om, at den ikke kan komme
hurtigt nok. Hvis ikke Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg har forelagt Folketinget
et forslag, som kan vedtages, inden kommunerne skal lave budget for 2003, må vi opfatte
det på den måde, at Folketingets partier ikke er interesserede i at få lavet en ny
Finansieringsreform.
"Det Skæve Danmark" ønsker ikke, at generelle problemstillinger omkring
beskatningsgrundlag og udgiftsbehov løses via særtilskud. Særtilskud skal alene
benyttes til helt konkrete og individuelle problemstillinger.
"Det Skæve Danmark" finder ikke, at et svagt beskatningsgrundlag og udgifter
til forsørgelse af 17-66-årige er helt konkrete og individuelle problemstillinger.
Såfremt der udarbejdes yderligere ordninger omkring udligning af beskatningsgrundlag og
udgiftsbehov, må det skyldes, at den generelle ordning ikke er tilstrækkelig.
Den største risiko ved en særtilskudpulje, som den for 2002 udmeldte, er, at det vil
være særdeles vanskeligt at benytte parametre, der kan opfattes som værende
fyldestgørende for den problemstilling, der ønskes løst. Særtilskudspuljen for år
2002 er et godt eksempel på denne problemstilling, jf. det ovenstående.
Med denne beskrivelse synes vi, at det anskueliggøres med al tydelighed, hvor uegnet
særtilskudspuljer fungerer.
"Det Skæve Danmark" kræver "lapperierne" gjort til en generel
ændring af kommunernes økonomiske vilkår. "En ny finansieringsreform kan ikke
komme hurtigt nok!""
Sendt til Nørre Djurs NetNyt af borgmester Leif Sørensen og skrevet af borgmesteren i
Arden, Arne Toft, formand for foreningen "Det Skæve Danmark", som Nørre Djurs
Kommune er medlem af.
|