Knud Andersen fra Dansk Folkeparti har stillet nogle
spørgsmål til spørgetiden på det ordinære kommunalbestyrelsesmøde, der finder sted i
aften.
Til Nørre Djurs Net har borgmester Leif Sørensen sendt følgende svar på de stillede
spørgsmål:
"Svar til Knud Andersen, d. 2 aug.2001.
Daghøjskolen er en selvejende institution, som får et kommunalt tilskud på 360.390 kr.,
da det er betingelsen for at få statstilskud. Så de andre spørgsmål må du stille til
Daghøjskolen.
På Mosebrugscenteret i Stenvad er der i øjeblikket 3 ansatte i faste stillinger, men til
næste år kun 2. De skal selv stå for administrationen. Desuden er der 2
projektmedarbejdere, som bliver aflønnet af eksterne indtægter.
Budget 2001: Bruttoudgifter 2.772.150 kr. Indtægter 660.480 kr.
Kommunens politik er, at folk skal yde noget for de penge, som man er berettiget til at
få af det offentlige.
Derfor har vi sådan et beskæftigelsesprojekt. Samtidig skal Centeret gerne blive en flot
turistattraktion her på Djursland.
Der arbejdes i øjeblikket med at få Centeret til at overgå til kontraktstyring.
På Shiitake projektet er der 2 faste stillinger. De skal også stå for administrationen.
Fraværsprocenten for de aktiverede er ikke opgjort. Men jeg vil umiddelbart tro, den er
større end på en anden arbejdsplads, da nogle af de mennesker, der er i beskæftigelse
her, lider af forskellige former for krigstraumer.
Budget 2001: Bruttoudgifter 1.125.970 kr. Indtægter 737.170 kr.
Jeg mener ikke, man kan bedømme rentabiliteten, da det er et kommunalt
beskæftigelsesprojekt."
Indsendt til Nørre Djurs NetNyt af borgmester Leif Sørensen.
|