Selvlærte IT-folk kan få papir på deres kunnen
uden at skulle et helt uddannelsesforløb igennem. Vejle Tekniske Skole viser vejen med
den nye voksenuddannelsesreform i hånden
Det er svært at sige hvor mange, det drejer sig om. Men at de er derude, og der er
temmelig mange af dem, er der ingen tvivl om. Det er ikke sommerlumre myg, der er lokket
ud af æggene i det gode vejr, vi taler om.
Det er det ukendte antal selvlærte mennesker, der ofte sidder i gode stillinger som
systemadministratorer og IT-supportere ude i landets virksomheder. Mennesker, som er gode
til deres arbejde, men som aldrig har fået papir på deres kunnen, fordi de har lært sig
det hele selv.
Undervisningsministeriet kom sidste år med et udspil, der er særlig rettet mod den
gruppe. De får nu mulighed for at få papir på det, de kan.
- Den nye voksenuddannelsesreform giver de selvlærte mulighed for at få en faglig
uddannelse på kort tid, hvis de i forvejen har de kompetencer, der skal bruges. Vi laver
en evaluering af deres kvalifikationer, og i nogle tilfælde kan de formentlig sendes
direkte videre til eksamen, mener Anker Rasmussen, uddannelseskoordinator på Vejle
Tekniske Skole.
Uddannelsesklemme
Mange selvlærte er havnet i en uddannelsesklemme, der nedsætter deres mobilitet på
arbejdsmarkedet. I menneskesprog betyder det, at det er meget svært at forlade den
virksomhed, hvor man har arbejdet i mange år, for at søge nye jobs og muligheder, hvis
man ikke har de guldrandede eksamenspapirer med i sit cv.
- På uddannelsesområdet får de sværere og sværere ved at komme ind, hvis de skal den
formelle vej over gymnasium eller handelsskole. Derfor er vores nye kurser målrettet den
typiske specialarbejder i 30'erne, der kan en masse ting, men som aldrig har fået papir
på sin viden og som ville have svært ved at droppe jobbet for at gå på SU og følge et
uddannelsesforløb, siger Anker Rasmussen.
Han forestiller sig, at den ansatte aftaler med sin arbejdsgiver, at han eller hun får
fri for eksempel formiddage om tirsdagen og eftermiddage om torsdagen over en længere
periode. På den måde kan jobbet passes samtidig med, man dygtiggør sig og bliver mere
værdifuld for virksomheden, mener Anker Rasmussen.
De tekniske skoler, der tæller Vejle, Sønderborg, Teknisk Skole på Frederiksberg og
EUC-Syd, satser på to uddannelsesforløb inden for IT-sektoren, nemlig IT-supporter og
datafagtekniker.
Den første retning er den typiske IT-M/K man ringer til, når ens pc'er på jobbet
strejker. Den anden, datafagteknikeren, er en femårig hardware-fokuseret uddannelse, der
når helt ned på komponentniveau.
Formel uddannelse
De tekniske skoler er enige om, at behovet for at uddanne de selvlærte er der. Men ingen
ved hvor stort behovet reelt er eller hvor mange, der melder sig under voksenudannelsens
eksamensbevisgivende faner.
- Som specialarbejder kan man følge certifikat-kurser, men jeg tror, der sidder mange og
gerne vil have en formel uddannelse. Åben universitet er en mulighed, men det kræver en
studentereksamen, og det er der mange, der ikke har med i bagagen, fortæller Anker
Rasmussen.
Han mener også, at en kompetencegivende uddannelse om ti år vil være et grundlæggende
krav til jobansøgere, fordi der kommer mere og mere uddannelse inden for IT-området.
Hvordan ser de ud?
Den typiske person, som den reformerede voksenuddannelse henvender sig til, ser nogenlunde
sådan ud:
En mand omkring 35. Har siddet seks-syv år som systemadministrator. Blev måske student i
teenage-årene, men stod på hovedet i en pc og fik aldrig taget en uddannelse. Hvis han
får lyst til at søge nye udfordringer og finde et nyt job, er det en god ide at få
papir på det, han kan. På en af de fire tekniske skoler laver lærerstaben en
kompetencevurdering af personen, og lægger en uddannelsesplan.
Planen gælder i seks år og uddannelsen kan gennemføres over hele landet. Kravet er
mindst to års erhvervserfaring og minimum 25 år gammel.
Kilde: computerworld |
.jpg)