Fire danske betjente videofilmede demonstranter
under EU-møde i Malmö, og det var formentlig en dansk betjent, der forsøgte at vriste
et kamera fra en svensk demonstrant, der fotograferede de videofilmende danskere.
Anklagemyndigheden i Malmö er i øjeblikket ved at vurdere, om der skal yderligere
beviser til mod fire danske betjente, der formentlig agerede ulovligt på svensk jord i
forbindelse med et EU-møde i Malmö i april.
»Der foreligger allerede en del beviser i sagen, og jeg har bedt distriktsanklageren i
Malmö om at undersøge, hvorvidt der skal flere beviser på bordet i forbindelse med en
undersøgelse af begivenhederne,« siger den øverste anklager for Sydsverige, Sven-Erik
Alhem, til Jyllands-Posten. De fire danske betjente videofilmede demonstranter under
mødet, og det var formentlig en dansk betjent, der forsøgte at vriste et kamera fra en
svensk demonstrant, som fotograferede de videofilmende danskere.
Betjentenes overordnede leder i Københavns Politi vidste ikke noget om de fire betjentes
aktion i Malmö.
|