Nørre Djurs Net stillede fornyelig følgende
spørgsmål til initiativtagerne bag et nystartet projekt som fik følgende omtale i
Dagbladet Djursland: "Nørre Djurs Kommune forsøger ved et nyt epokegørende projekt
at bringe kontanthjælpsmodtagere med mindreårige børn i kontakt med efterlønnere,
ressourcestærke pensionister eller andre ældre i kommunen." ( citat
DagbladetDjursland).
Spørgsmålene var som følger:
Vil "modellen" fremover være Nr.Djurs kommunes
måde at opfylde pasningsgarantien?
Hvilke konsekvenser vil det have for bistandsmodtageren at
takke nej tak?
Udfra hvilke kriterier vil kommunen visitere børnefamilierne
til ordningen?
Risikerer kommunen ikke at inddele børnefamilierne i et A og
B hold?
Opfylder kommunen p.t. pasningsgarantiordningen?
Risikerer man ikke at ordningen kamuflerer de reelle
pasningsbehov som er i kommunen?
Vi har modtaget følgende svar og kommentarer fra
Socialrådgiver v. Nørre Djurs Kommune, Helle Lind:
"Jeg har modtaget spørgsmål til ovenstående.
Jeg vil starte med at undre mig over overskriften: " Nørre Djurs Kommune i tvivlsomt
projekt ". For det første er det ikke kommunens projekt, men et projekt hvor Jette
Jensen, Mathildegården, er både tovholder og koordinator, for det andet er projektet på
ingen måde tvivlsomt, men en måde at bygge bro og styrke de frivillige kræfter i
kommunen og det kommunale led, at gøre en indsats for, at få kommunens øjne op for de
frivilliges ressourcer og omvendt.
Hermed svar på spørgsmål:
Modellen har intet med pasningsgaranti at gøre, dette sorterer under Børne og
Kulturforvaltningen.
Modellen er et tilbud, som alle kan takke nej til. Ideen med projektet er fremkommet på
baggrund af forespørgsler fra kontanthjælpsmodtagere i aktivering eller under
uddannelse, der har et pasningsbehov under børns sygdom, mennesker uden andre
familierelationer.
Det er ikke kommunens opgave at visitere til projektet. Den daglige ledelse og
koordination varetages af Jette Jensen.
Jeg mener ikke kommunen risikerer at inddele børnefamilierne i et A og et B hold. Der er
tale om et behov, nogle af familierne ønsker hjælp til at få løst.
Vedr. pasningsgaranti, sorterer dette under Børne og Kulturforvaltningen.
Det er ikke muligt for kommunen at passe syge børn i børnehave, skole eller dagpleje.
Det er for øjeblikket heller ikke muligt for kommunen at etablere pasningsordning i
børnenes hjem under sygdom.
Lad mig slå fast, at der er tale om frivilligt arbejde udført af mennesker med lidt tid
og overskud tilovers, tid de har lyst til at bruge på andre mennesker. Samtidig kan de
familier der her er tale om, være medvirkende til at afmystificere den myte der er i
samfundet om, at bistandsklienter entydigt lukrerer på samfundet, men at de er mennesker
som alle andre, der ønsker at komme videre i tilværelsen, at uddanne sig og blive
selvforsørgende, et ydmygt ønske, da det altid har været et basalt behov i menneskets
natur, at kunne forsørge sig selv og sin familie.
Det store spørgsmål for mig er: kan det lade sig gøre at bygge bro mellem de kommunale
forvaltninger og de frivillige? Det håber og tror jeg på.
Venlig hilsen
Helle Lind
Socialrådgiver
Der er udfra svarene ingen tvivl om at Projektet er affødt af et reelt engagement og
indlevelse i de problemer en børnefamilie med et mindre familiært netværk kan komme ud
i hvis ungerne er syge og pasningskrævende. Ligeså stensikkert er det at
problemstillingen er generel for kommunerne landet over. At Nørre Djurs nu forsøger at
foregribe at problemerne opstår ved at etablere dette alternative netværk er al ære
værd.
Der lå ingen indigneret forargelse i vores spørgsmål. Vi var bare nysgerrige overfor
denne utraditionelle måde at løse et generelt socialt samfundsproblem på. Og mens
proppen er af; egentlig ret forfriskende at mennesker på denne måde vælger at gribe ind
og ikke sidde tøvende og afventende et udspil fra folketinget. At man så kan synes at
det er groteskt at vi i dagens Danmark stadig betragter børn og hvad dertil hører som et
erhvervshandicap, skal ikke hindre os i at ønske al mulig held og lykke til
initiativtagerne, som vi håber vil holde os orienteret om udviklingen.
|
