Der er generelt afsat for lidt tid til at indføre
edb i Århus Amt, Der er ikke afsat tid til uforudsete problemer, og uforudsete problemer
er ikke undtagelser, men reelt noget, der næsten altid opstår.
Det fastslås i en revision af en række af amtets IT-projekter. En revision, der
nu munder ud i en slags håndbog for edb-projekter. Den blev i går sammen med en
IT-strategi godkendt af økonomiudvalget.
- Vi har lavet vores egen analyse, og jeg er godt tilfreds med resultatet. Checklisten
dækker en lang række af de ting og områder, hvor der har været mangler fra vores side.
Ting, som vi kunne have haft indflydelse på, siger Mogens Engsig-Karup, amtets IT-chef.
- Men uanset en håndbog, så vil man altid møde nye problemstillinger, hver gang man
laver et edb-projekt. Der er aldrig to områder, der er helt ens.
Folk havde ikke tid
Selve analysen måtte tilpasses virkeligheden, da den skulle realiseres.
- Af de 18 projekter, vi havde regnet med at evaluere, lykkedes det kun i cirka halvdelen
af tilfældene at få medarbejderne til at skrive deres bidrag. Det viste sig nemlig, at
de var alt for optaget af nye projekter, siger Engsig-Karup.
Heriblandt var det store sygehusprojekt, der skal omfatte elektroniske patientjournaler
på alle amtets sygehuse.
- Jeg er glad for, vi har fået udkrystaliseret, at systemerne nok skal indrettes efter
brugernes behov, men teknikken er mindst lige så vigtig.
- Man plejer at sige, at edb handler om 80 procent organisation og 20 procent teknik, hvis
det skal fungere optimalt. Det er for mig at se noget sludder, også selv om vi ser flere
publikationer, også med underskrift af ministre og andre fine folk, der fastholder den
parole, siger Mogens Engsig-Karup.
Teknikken driller
- Det er min erfaring, at der stort set altid viser sig teknisk problemer undervejs. Et
typisk eksempel er, at et givet system ikke kan kommunikere med andre systemer. Eller at
en given funktion, som man mente var med i pakken fra leverandøren, alligevel ikke er
det. Når den så skal installeres, har databasen svært ved at håndtere det.
- Vi har også eksempler på udenlandske systemer, der ikke kender til CPR-numre, selv om
det er hele rygraden i styringen af vores data. Det kan for eksempel være systemer fra
USA, hvor CPR-numrene altid vil virke påklistret.
- Det kan godt være, at man kan få det til at fungere. Men ikke med den hastighed, der
ønskes. I de tilfælde, når man slet ikke frem til det organisatoriske, da er det
tekniske problemer, man slås med, siger Mogens Engsig-Karup.
Han er overbevist om, at amtets håndbog med fordel kan bruges af andre, der skal
installere større edb-programmer.
- Ja, også selv om nogle af tingene kan virke banale, så er der en tilbøjelighed til,
at man glemmer dem, siger han.
Strategi i bakspejlet
- Edb er og bliver en fast del af ledelsernes hverdag. Det er ikke noget, man gør sig
færdig med. Det skal løbende revideres.
- Den helt store parole i dag er den digitale forvaltning. Og ville man bare lade være
med at distrahere os, så er jeg sikker på, at udviklingen ville komme helt af sig selv.
Når jeg tænker på, hvordan virkeligheden så ud for otte år siden, da Århus Amt fik
sit Informatikkontor, så er der sket utroligt meget. Helt uden statslig styring.
- Det, vi nu gør i amtet, er, at vi samler alle enkeltdelene, som vi har sat i gang, i en
IT-strategi. Hvilket for mig at se er en fornuftig rækkefølge. Det er nemlig så
dynamisk et område, så der ikke er nogen, der kan sige, at de fuldt ud kan overskue,
hvad der sker om to-tre år.
- Noget af det næste, jeg selv tror kommer, er en computer, der kan genkende tale. Hvis
det ellers lykkes at udvikle i en brugbar form.
Det vil blandt andet kunne bruges i den elektroniske patientjournal, så lægerne kan
snakke til computeren, så man slipper for at bruge mus og tastatur.
Århus Amt har lavet en checkliste, der skal bruges ved indførelse af nye
edb-systemer. Det bør blandt andet altid undersøges om:
• Er der for mange projekter i gang på samme tid, er der ressourcer nok?
• Er der mulighed for at koordinere flere udbud?
• Der bør laves en organisation med én projektansvarlig.
• Der bør altid laves skriftlige referater, kommissorium og tidsplan.
• Der er generelt afsat for lidt tid i næsten alle faser.
• Der er ikke plads til uforudsete problemer, som næsten altid opstår.
• Specifikation af krav er vigtig.
• Man bør forinden start definere, hvad der kan gå galt.
kilde:dagbladetdjursland |