Artikler på Nørre Djurs Web |
Klokken 11 dansk tid blev 14 gidsler løsladt fra en bus i det sydlige Rusland, der blev kapret tidligere på dagen, skriver det russiske nyhedsbureau Interfax. Der er usikkerhed om antallet af gidsletagere, men der befinder sig nu 27 gidsler i bussen. Bussen står omringet på en bro 400 meter fra lufthavnen i Mineralnye Vody. Ifølge Interfax, der citerer de lokale myndigheder i byen Stavropol, er der kun tale om en enkelt gidseltager, der dels har en granat hængende om halsen, dels har en orange genstand på brystet, der kan være sprængstof. Men politiet vil ikke udelukke, at en anden gidseltager har gemt sig blandt gidslerne. Det amerikanske nyhedsbureau AP rapporterer, at
forhandlinger er i gang med gidseltageren. Han kræver fem tjetjenere, der er fængslet
for en buskapring i 1994, løsladt og fri passage til lufthavnen i Mineralnye Vody. Han
kræver også seks maskinpistoler og en helikopter stillet til rådighed. Bussen var på vej fra Nevinnomyssk til Stavropol, da den blev kapret kl. 6.47 lokal tid (8.47 dansk tid). Politiet standsede først bussen i landsbyen Kursavka halvvejs mellem Stavropol og Mineralnye Vody ca. 1500 km. syd for Moskva. Ifølge nogle nyhedsbureauer var der efterfølgende skudkamp mellem gidseltageren og myndighederne, men dette er ikke blevet bekræftet. I lufthavnen i Mineralnye Vody forberedte myndighederne et
særligt område, hvor bussen kunne holde. Her ankom bussen til senere tirsdag formiddag. Område kendt for buskapringer 21. marts i år blev Mineralnye Vodys centrale markedsplads
rystet af en bombeeksplosion, hvor 21 blev dræbt. |
[ Dagsoversigt | Arkiv ] |
Skrevet af Mads, redaktion 04, den 31-7-01 |