Danmark er ved at blive vredet skæv på grund af
udviklingen i antallet af småbørn. Ifølge den seneste prognose falder børnetallet
markant i udkantsområderne, mens børnefamilierne rykker ind i de større byer. De små
kommuner frygter for fremtiden.
Børnefamilierne flygter fra udkantsområderne med en sådan fart, at de svage kommuner i
foreningen Det skæve Danmark frygter en katastrofal udvikling, hvor de ressourcestærke
danskere flytter ind til vækstområderne og efterlader de svageste borgere i
udkantskommunerne.
Ifølge borgmester Arne Toft (S), Arden, der er formand for de 114 kommuner i Det skæve
Danmark, kan resultatet blive, at en række små kommuner vil blive tvunget til
sammenlægning, fordi de ikke kan overleve alene. Han mener, at både Folketinget og
regering har svigtet ved at sidde alle advarsler overhørig uden at gøre noget som helst:
Det faldende børnetal er med til at forstærke udviklingen. De stærke
børnefamilier vil være der, hvor der er udvikling og gang i tingene. Derfor søger de
til vækstområderne, mens vi kommer til at stå tilbage med de borgere, der koster mange
penge. Det er en ravruskende gal udvikling, men hverken Folketinget, Kommunernes
Landsforening, KL, eller Indenrigsministeriet gør noget ved det,« mener Arne Toft, der
også har oplevet et pænt fald i antallet af børn i sin egen kommune.
Lav kommunal service
Ifølge den nyeste prognose fra Danmarks Statistik vil antallet af 0-5-årige børn falde
markant i udkantsområderne over hele landet.
Der er således udsigt til et kraftigt fald på hele Bornholm, på Lolland, Sydfyn, det
meste af Sønderjylland, i Nordvestjylland, det nordligste Jylland samt på det meste af
Djursland.
Til gengæld ventes børnetallet at vokse voldsomt i København og på Frederiksberg, mens
den samme udvikling gør sig gældende omkring Århus, det meste af Østjylland samt i en
række større midtjyske byer.
»Hos de 114 kommuner i Det skæve Danmark har vi et lavt skattegrundlag. Derfor er
servicen lav og skatten høj. Og det er med til at skræmme folk væk. Hvorfor skulle folk
søge til kommuner, hvor servicen er lav og skatten høj,« spørger Arne Toft.
Bornholm i fokus
»Også når det handler om børn, har vi det svært. Rigtig mange af vores borgere får
tilskud til pasning af deres børn eller en friplads. Og hvis der ikke sker noget, er
dette vejen til en ny kommunalreform, fordi de små kommuner ganske enkelt ikke kan
overleve uden hjælp. Lige nu kigger vi meget til, hvad der sker på Bornholm. Hvis
kommunerne her får ekstra hjælp til at klare sig, når de bliver lagt sammen, tror jeg,
at mange af vore kommuner vil følge efter og også sige ja tak,« lyder det fra formanden
for de svageste kommuner i Danmark, der først og fremmest efterlyser en bedre udligning
af tilskuddene mellem de rige og de fattige kommuner.
Odenses borgmester Anker Boye (S), der er formand for KL, erkender problemet:
»Der har i de seneste år været store bevægelser i befolkningen, og folk er søgt hen
mod områder med vækst og beskæftigelse. Det er ved at skabe et mere skævt Danmark,
hvor der er pres på byerne, og hvor landområder bliver tyndt befolkede. Vi er nødt til
at rette op på denne udvikling ved at ændre på tilskuds- og udligningsreglerne.«
Mens en række kommuner allerede har nedlagt børnehavepladser og nu ser frem til mangel
på både børn og børnefamilier, er der til gengæld ren jubelstemning i København,
hvor der er udsigt til en stigning i børnetallet på 12,8 perocent i løbet af de næste
fem år:
Kulturtilbud trækker
»Vores prognose for de kommende år viser, at vi får færre ældre og flere børn,«
fortæller kontorchef Carsten Mai-Jørgensen fra overborgmester Jens Kramer
Mikkelsens kontor.
»Det giver til gengæld et fortsat pres på vores daginstitutioner. Men vi oplever lige
nu, at hovedstaden for alvor er blevet attraktiv igen. Børnefamilierne bliver i højere
grad boende i København, hvor de tidligere flyttede væk, når de fik børn. Samtidig er
det blevet moderne at få børn - gerne to-tre stykker. Derfor lægger vores fremtidige
boligpolitik da også vægt på at skabe flere og større familieegnede boliger,«
fortæller Carsten Mai-Jørgensen. Han forklarer Københavns stigende popularitet
således:
»Vores undersøgelser viser, at folk lægger vægt på, at der både skal være
arbejdspladser og adgang til rekreative områder som parker, vand og strand, ligesom
borgerne ønsker gode kulturtilbud og børnepasning, der hvor de skal bo.«
kilde: JP
|
