Foreningen Fodslaw i Grenå, der også har mange
medlemmer i Nørre Djurs, laver et væld af vandreture hele året igennem, når lige
bortses fra juli måned. Fra den sidste tur før sommerferien har vi fundet følgende
lille beretning:
"Til Grenå Fodslaw`s sidste tur før sommerferien var der mødt 24 personer og 2
hunde, da der var "vandre-quizz" fra Rimsø Kirke.
Med hyggesnak og raske skridt gik turen mod Veggerslev til Horsballumvej, hvor
spørgsmålet ved første post drejede sig om navnet på den sidst passerede gård -
Hovsa! Her var det altså ikke nok at være almenvidende. Turen fortsatte ad de små
grusveje frem mod Emmelev, hvor den nyrestaurerede højskole lå smukt placeret. Efter en
del vanvittige spørgsmål nåede vi frem til kaffebilen, hvor desserten var 22 nye
spørgsmål.
På turen mod Birkedalsvej passerede vi en "frilands-farm", hvor der på et
kæmpeområde var masser af søer med glade smågrise.
Vi fulgte asfalten tilbage mod kirken, hvor de sidste (rigtige?) svar blev noterede. Men
resultatet må vi pænt vente med til vores "julehygge" i Hemmed."
Skrevet af et medlem af Grenå Fodslaw i Grenå Bladet d. 10. juli
|