Artikler på Nørre Djurs Web
Er der alligevel håb for kommunen?

Kommune-400.jpg (13812 bytes)
Nørre Djurs Kommunes administrationsbygning med sit nye indgangsparti.
Foto: Vidar Utvik

Selv om det er agurketid, kan vi i dag bringe et par gode nyheder med økonomiske perspektiver for vores lille, betrængte kommune. Det er Indenrigsministeriet, som både har begavet Nørre Djurs med et tilskud til næste års budget på godt 3,8 mill. kr. og samtidig lukket vores kommune ind i selskabet af fattige kommuner, der til næste år loves en økonomisk indsprøjtning til fremme af øget bosætning.

Læs mere hér!
Krisehjælp til Nørre Djurs.
For at hjælpe de økonomisk mest trængte kommuner på ret køl, så de kan få en chance for at få vendt den synkende skude, har Indenrigsministeriet forleden dag besluttet sig for, hvilke kommuner der skal have del i de forøgede bloktilskud på 60 mill. kr. Det kommer for Nørre Djurs` vedkommende til at dreje sig om en hårdt tiltrængt saltvandsindsprøjtning på 3.852.000 kr.

Fremadrettet hjælp til nye tiltag.
Herudover har samme Indenrigsministerium taget stilling til en yderligere bevilling på 200 mill. kr. til landets 100 fattigste kommuner. Den største del af disse penge er øremærkede til lokale bestræbelser for at lokke både nye borgere og nye erhvervsvirksomheder til området. Resten skal gå til sociale og kulturelle formål samt til kommunens medfinanciering af EU-støttede turistprojekter.

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Rex, redaktion 11, den 03-07-01
Copyright Nørre Djurs Web 2000