Til denne fest bruger vi bålet til, at brænde heksen, at jage det onde væk.
Vi fejrer midsommeren, vi fejrer årets længste dage. Vi glæder os over, at dette er starten på sommerferieperioden, hvad enten denne skal bruges til at holde ferie eller tjene på andres ferie. Vi kan måske også stå og blive lidt mismodige, over at det har været den længste dag, og det igen går "den gale vej". Men går udviklingen den gale vej ?
Går udviklingen i Bønnerup den gale vej ? Jeg tror altid Bønnerups udvikling, har været præget af omskiftelige forhold og omskiftelig velstand. Og det har været i perioder med krise, man har været nødt til at tænke nye tanker for udviklingen.

Så sent som i aftes var jeg her på Bønnerup Havn, og blev præcenteret for en række virksomheder her på havnen og for en række nye ideer for "Bønnerups erhvervspark"
For et par år tilbage var det lystbådehavnen og de nye ferieboliger her ovre, der var på tapetet. Før den tid var det nye moler og vindmøller.
Og mange gange før har det været havnen.
Fællesnævneren for alle disse tiltag har været, at lokalbefolkningen har villet noget andet end en udvikling, der gik den gale vej. Simpelthen fordi der ikke har været råd til at lade være !

På mange måder er Bønnerup et billede af resten af vor kommune - det er ofte i krisetider, at tankerne for den kommende udvikling bliver skabt. Meget aktuelt diskuterer jeg for tiden, ofte den vej til Bønnerup som nogle vælger at kalde "den gale vej". Det er jo ingen hemmelighed at folk, andre steder i kommunen, ikke mener der er råd til at anlægge vej, på nuværende tidspunkt, kommunens anstrengte økonomi taget i betragtning. Her mener jeg at vi skal holde fast i, at uanset hvor et anlægsprojekt er placeret, i denne kommune, er det et udtryk for, at mennesker ønsker at investere i fremtiden, og at vi ikke har råd til at lade være. Vi har ikke råd til ikke at påvirke fremtiden.

Tingene kan nemt gå den gale vej, hvis ikke vi forsøger, at påvirke den verden vi lever i. I gamle dage brændte vi således afvigerne på bålet, i bestræbelserne på at holde sammen mod det onde. I dag bygger vi huse til afvigerne; de anderledes tænkende, de handicappede og de anderledes udseende. Men vi har svært ved at kommunikere med disse mennesker. Vi har også svært ved at få disse mennesker i et aktivt virke, for de kan li´som ikke svare sig. Bevares vi kan da med hjælpemidler give dem en tålelig tilværelse, men den kvalitet det er at betyde noget for andre, er svær at opnå.

Vi inviterer fremmede mennesker til at bo i vort land, når de ikke kan bo i deres eget. Men så undrer vi os over at de ikke rigtig passer ind.

Kære venner - det kræver at vi alle forsøger at tage kontakt og lærer dem alt det vi selv ved. Der er ingen der lærer ret meget ved at blive isoleret og læreprocessen går i hvert fald to veje.
En sjov ting er, at hvis man kommer fra et diktatorisk land til Danmark, ved man mange gange ikke hvordan man skal gebærde sig i frie omgivelser. Jeg oplever tit, at flygtningemodtagelsen i vores kommune går bedst, hvis vi fra starten siger hvad de skal. Siden kan vi lade disse folk vælge mere frit.

At sprede hele demokrativiften ud fra start, kan virke meget forvirrende. Små børn kan heller ikke tåle at bestemme alting selv. Demokrati er noget man skal lære.

Det kan vi godt finde ud af her i landet, faren er bare, at vi er begyndt at tage demokratiet selvfølgeligt. Når så magthaverne mundhugges og ikke rigtig udretter noget, begynder nogle at ønske sig en stærk mand……….
Jeg håber at vi alle er i stand til gennemskue denne fare og at vi alle vil kæmpe for vort demokrati, til trods for demokratiets åbenlyse mangler.

Dybest set er demokrati, i mine øjne, at alle får størst mulig indflydelse på egen hverdag. Jeg vil gerne appellere til at vores alles tolerancetærskel højnes.
Jeg vil også gerne appellere til, at vi der er stærke, viser solidaritet med de der ikke er så stærke, ( også afvigerne ) og giver disse mennesker mulighed for et aktivt virke.

Til slut vil jeg bare konstatere at bålet her jo stadig tjener til at styrke vor samhørighed og vort lokale sammenhold.