I dagens avis har vi fundet et debatindlæg fra den
82-årige tidligere produktionhandler ved Skindbjerg, Jørgen Buonaventzen. Han har fulgt
med i den igangværende polemik om bedre overvågning af de demente ældre i vores
samfund. Han skriver:
"Jeg er nu snart 82 år og har set lidt af hvert og ser med undren fjernsyn og ser og
hører, at nu er der forsvundet et ældre dement menneske. Det på trods af, at der findes
en bipper, der er nem at anbringe i de ældres sko, så man kan høre, når vedkommende
går ud ad døren på plejehjemmet og hjælpe vedkommende ind igen i stedet for, at der
skal foretages en stor eftersøgning og vedkommende plejepatient skal lide under, at han
eller hun er gået ud og ikke kan finde tilbage igen, måske dør af sult og kulde eller
tørst, fordi man ikke kan finde vedkommende i tide.
Jeg ville ønske, at jeg må få sådan en bipper i foden, hvis jeg skulle blive dement.
Jeg kan slet ikke se, at det på nogen måde kan betragtes som unødig overvågning,
tvært imod, det vil da være en rigtig god ting. En simpel ting, som slet ikke kan genere
nogen. Kun være en betryggelse for pårørende, da jeg har truffet både mænd og
kvinder, som ikke kan finde hjem. De går, til de falder, og der går flere dage, inden de
findes.
Jeg har siddet og talt med mennesker, som er 85 til 90 år, og vedkommende vidste, at lige
om hjørnet boede deres forældre, så hvis de bare kunne komme ud, kunne det da ikke
være så svært at gå derhen og snakke lidt med dem. Det kunne være rart at møde dem
igen. Ja, det er sådanne tanker, der svæver i deres bevidsthed, og det er selvfølgelig
slemt nok, men det er dog værre, hvis de får lejlighed til at gennemføre et forsøg.
Så er det strengt for de pårørende, særligt hvis der skal ledes i flere dage og
nætter, så bliver det ikke rart."
Skrevet af Jørgen Buonaventzen fra Birkedalvej ved Skindbjerg i Dagbladet Djursland,
tirsdag d. 19. juni
|