1. Indledning -3-

2. Socioøkonomisk beskrivelse af den Jyske Næseryg -4-

2.1. Befolkningen -4-

2.1.1. Befolkningstæthed -4-

2.1.2. Alderssammensætning -4-

2.1.3. Den fremtidige befolkningsudvikling -4-

2.2. Uddannelse -6-

2.3. Ledighed og beskæftigelse -7-

2.4. Erhvervspendling -8-

2.5. Erhvervsstruktur -9-

3. SWOT-analyse af Jyllands Næseryg -12-

3.1. Natur og geografi -12-

3.2. Infrastruktur -13-

3.3. Erhvervsstruktur -14-

3.4. Turisme -14-

3.5. Arbejdskraft -15-

3.6. Befolkning -15-

3.7. Børn og unge -15-

3.8. Livet på Landet -16-

3.9. Image -16-

4. Målsætning og strategi for LEADER+ i Den Jyske Næseryg -17-

4.1. Næseryggens mål med udviklingsplanen -17-

4.2. Strategi for Næseryggens udviklingsplan -17-

4.2.1. Temaet for udviklingen i Den jyske Næseryg -18-

4.2.2. Pilotaspektet -18-

4.3. Processen omkring udarbejdelsen af Udviklingsplanen -18-

4.4. Den Lokale AktionsGruppe -19-

4.5. Afstemning i forhold til andre tiltag i landdistrikterne -20-

5. Integreret pilotstrategi for udvikling af landdistrikterne i Næseryggen -21-

5.1. Foranstaltning 1: Udvikling af landdistrikter -22-

5.1.1. Indsatsfelt 1.a.: Drift af Lokal AktionsGruppe -22-

5.1.2. Indsatsfelt 1.b.1.: Infrastrukturen -24-

5.1.3. Indsatsfelt 1.b.2.: Befolkningen -26-

5.1.4. Indsatsfelt 1.b.3.: Erhvervsstrukturen -29-

5.1.5. Indsatsfelt 1.b.4.: Livet på landet -32-

5.2. Foranstaltning 2: Samarbejde mellem landdistrikter -34-

5.2.1.: Samarbejde mellem landdistrikter -34-

6. Mål og forventede effekt -35-

7. Finansieringsplan -36-

8. Konklusion -37-

En gunstig udvikling i EU’s medlemslande skaber grobund for en fælles positiv udvikling af Europa som helhed. Denne udvikling er blandt andet skabt ved at fokusere på udviklingen i de enkelte medlemslande. I forhold til at skabe udvikling i det enkelte medlemsland er det overordentlig vigtigt at udnytte alle landets ressourcer og styrkepositioner, hvor divergerende de end må være. Ofte opdeles et lands geografiske områder i land og byer, og i en udviklingsmæssig sammenhæng bidrager begge områder til et lands udvikling. Landdistrikterne udgør således en ressource for hele det danske og det europæiske samfund. I dag synes der at være behov for at ‘genopdage’ landdistrikternes ressourcer og kreativt bearbejde dem for at bidrage til en moderne samfundsudvikling.

LEADER+ initiativets udfordringer er med denne udviklingsplan blevet taget op af Den Jyske Næseryg, hvilket er en fælles betegnelse for Mariager, Midtdjurs, Nørhald, Nørre Djurs og Rougsø kommuner. Den jyske Næseryg er generelt præget af, at det i de senere år er gået godt på det socioøkonomiske område, men at man kan se at denne tendens vender inden for nogle ganske få år, hvis der ikke gøres noget nu. Den jyske Næseryg vil bruge LEADER+ initiativet til at udvikle innovative og eksperimentelle projekter, hvoraf nogle sandsynligvis viser en bæredygtighed, der efter LEADER+ perioden vil medføre at disse projekter kan udvides, og dermed bliver til "large scale"-projekter. Dette skal ske, så der i højere grad sker en udnyttelse af områdets ressourcer og styrkepositioner.

Udviklingsplanens struktur er som følger:

« i afsnit 2 foretages der en socioøkonomisk analyse af den Jyske Næseryg

« dernæst beskrives i afsnit 3 den Jyske Næserygs svage og stærke sider samt trusler og muligheder i form af en SWOT-analyse

« i afsnit 4 behandles den Jyske Næserygs tema- og strategivalg

« i afsnit 5 redegøres der for de to foranstaltninger under den integrerede strategi

« afsnit 6 omhandler initiativernes mål og forventede effekter.

« finansieringsplanen fremgår af afsnit 7

« Bilag 1-7 indeholder finansieringsplaner for udviklingsplanen.

De befolkningsmæssige forhold har stor betydning for den erhvervsmæssige udvikling i Næseryggen. Det handler om befolkningstæthed, alderssammensætning og befolkningsudvikling.

Arealmæssigt udgør Næseryggen i alt 1.042 km2 (figur 2.1.), hvilket svarer til 2,4% af Danmarks samlede areal. Befolkningsmæssigt udgør Næseryggen ikke en gang 1 % af Danmarks befolkning. Sammenholdes befolkningstal og areal, har Næseryggen en befolkningstæthed på 39, hvilket er markant lavere end befolkningstætheden i Danmark på 123. Befolkningen i Næseryggen bor således meget spredt, og der er ingen byer med over 3.000 indbyggere.

Figur 2.1. Areal, indbyggertal og befolkningstæthed pr. 1. januar 1999.

Den erhvervsaktive aldersgruppe, altså de 17-64 årige udgør 61,5% af Næseryggens befolkning, hvilket er lavere end i resten af landet. Det ses endvidere af figur 2.2., at områdets andel af børn under 16 år (22,4%) og mennesker over 65 år (16,2%) er større end i resten af landet. Befolkningssammensætningen i Næseryggen kan derfor karakteriseres som skæv.

Kilde: Danmarks Statistik.

Da forsørgerbyrden ligger på de erhvervsaktive, hovedsageligt blandt de 17-64 årige, må det siges at være et problem for Næserryggen, at denne aldersgruppe er underrepræsenteret. Konsekvensen er, at der er relativ færre personer til at bære forsørgerbyrden.

Hele Danmarks befolkningen forventes at vokse med 4,3% fra 1998 til 2020.

Figur 2.3. viser befolkningsudviklingen for den erhvervs- og studieaktive gruppe (17-64 år). Det må positivt bemærkes, at befolkningen i den erhvervs - og studieaktive aldersgruppe i Næseryggen forventes at vokse mere end på landsplan. Næseryggen forventes således at have en større andel af pågældende gruppe end resten af Danmark.

Figur 2.3. Den forventede befolkningsudvikling af den erhvervs- og studieaktive del af befolkningen 1998-2010 i Næseryggen og hele landet. Indeks: 1998 = 100.

Kilde: Danmarks Statistik

De ikke-erhvervsaktive aldersgrupper (0-16 år samt de 65 år og derover) forventes også at stige, dog mindre end landsgennemsnittene.

Som det ses af figur 2.4. forventes gruppen af pensionister at vokse drastisk, specielt fra 2010.

Væksten i pensionisternes andel af befolkningen forventes dog mindre i Næseryggen end i resten af landet, hvilket formodentligt skyldes at ældre bosætter sig i byerne.

Det kan skyldes, at:

- de ældre har svært ved at finde en bolig af rimelig størrelse,

- der kan være begrænset offentlig transport

- nærmeste købmandsbutik sandsynligvis ikke ligger i gå-afstand fra boligen

Figur 2.4. Den forventede befolkningsudvikling af folk over 65 år for Næseryggen samt hele landet. Indeks: 1998 = 100.

2.2. Uddannelse

Befolkningens uddannelsesniveau har stor betydning for den erhvervsmæssige udvikling i Næseryggen. Uddannelsesniveauet er vigtigt, idet virksomheder nu og i fremtiden efterspørger kreative og uddannede medarbejdere, der evner omstilling, da virksomhederne i dag opererer på et langt mere omskifteligt marked.

Uddannelsesniveauet i Næseryggen er lidt lavere end i resten af landet (figur 2.5.). I alt har 37,5% af den erhvervsaktive befolkning (20-66 årige) i Danmark en grunduddannelse som højeste uddannnelsesniveau, mens det samme er tilfældet for 46,3% af den erhvervsaktive befolkning i Næseryggen. Til gengæld har 37,5% i området en erhvervsfaglig uddannelse som højeste uddannelsesniveau, mens det kun gælder for 35,3% af de erhvervsaktive i resten af Danmark.

Gymnasial Erhvervsfaglig Grundskole Videregående

I alt har 19,2% af den erhvervsaktive befolkning (20-66 årige) i Danmark en videregående uddannelse som højeste uddannnelsesniveau, mens det samme kun er tilfældet for 13,6% af den erhvervsaktive befolkning i Næseryggen.

Opløses kategorien ‘videreuddannelse’ så ses det af figur 2.6., at befolkningen i Næseryggen primært har korte videregående uddannelser som højeste uddannelsesniveau. Af den danske befolkning har 8,6% af den erhvervsaktive befolkning (20-66 årige) en mellem lang videregående uddannelse, mens 4,8% har en lang videregående uddannelse som højeste uddannnelsesniveau. I Næseryggen er de tilsvarende andele for ‘mellem lang’ og ‘lang videregående uddannelse’ kun 6,8% og 1,8% af den erhvervsaktive befolkning.

Figur 2.7. beskriver udviklingen af ledigheden i Næseryggen samt i hele landet. For de tre udvalgte år gælder der, at Næseryggen har en højere ledighed end hele landet. Gennemsnitligt var ledighedsprocent i 1999 for hele landet 5,7%, mens den for Næseryggen var 6,9%.

I 1999 var den gennemsnitlige ledighed for kvinder på landsplan 7%, mens den for kvinder bosat i Næseryggen var hele 9%.

Ovenstående figur 2.8. viser den gennemsnitlige ledighedsprocent for kvinder fordelt på forskellige aldersgrupper. Ledigheden blandt kvinder er markant højere for alle aldersgrupper i Næseryggen end i hele landet. De største forskelle findes for kvinder i aldersgruppen 20 til 34 årige. I Næseryggen er 10 % af 20-24 årige kvinder ledige mod et landsgennemsnit på 5 %. I Næseryggen er der også mange ledige kvinder i aldersgruppen 55-59 årige.

Figur 2.9. beskriver udviklingen i ledighed og arbejdsstyrke. Hele Næseryggen bærer præg af en kraftig nedgang i ledigheden i perioden 1993-1998. Betragtes udviklingen i arbejdsstyrken ses det, at området har oplevet et større fald i arbejdsstyrken end hele landet betragtet. Det kan betyde, at den faldende ledighed i området ikke kun er udtryk for en positiv beskæftigelsesudvikling, men at der også er sket en reduktion i antallet af indbyggere i den erhvervsaktive alder.

Erhvervspendling, altså forskellen mellem befolkningens bokommune og arbejdskommune, er blandt andet en indikation på mobilitet, men fortæller også noget om, hvor meget tid folk bruger på transport - tid som kunne være brugt på engagement i lokalsamfundet. Således kan det have betydning for det sociale liv, om befolkningen blot bor i et område, eller om de har bosat sig og engagerer sig i området.

Figur 2.10. Antal personer der enten pendlede ud eller ind i de fem kommuner i 1999.

Af figur 2.10. ses det, at Næseryggen er karakteriseret ved, at der er flere personer, som kører uden for bo-kommunerne for at arbejde, end der er personer udefra, der kører på arbejde i de samme kommuner.

Figur 2.11. viser antallet af pendlere i enkelte kommuner rundt om Næseryggen.

Figur 2.12. indikerer, at de vigtigste brancher beskæftigelsesmæssigt i Næseryggen er offentlige og personlige tjenesteydelser, industrien samt primærsektoren bestående af landbrug, fiskeri og råstofudvinding.

Figur 2.12. sammenligner også beskæftigelsesandele fordelt på brancher mellem hele landet og Næseryggen.

I alt er 17,5% af den erhvervsaktive befolkning (20-66 årige) i Danmark beskæftiget i industrisektoren, mens det samme er tilfældet for 20,6% af den erhvervsaktive befolkning i Næseryggen (figur 2.13.). Også andelen af beskæftigede i landbrugssektoren er større i Næseryggen end på landsplan, idet henholdsvis 11,5% og 4,1% er beskæftiget i denne sektor. Til gengæld er kun 6,2 beskæftiget indenfor finansieringssektoren m.v. i Næseryggen, mens sektoren på landsplan beskæftiger 11,9% af den erhvervsaktive befolkning.

Andelen af beskæftigede i industrien er som nævnt større i Næseryggen end i resten af landet. I 1999 var under 1% af Danmarks beskæftigede i industrisektoren beskæftiget i Næseryggens industrivirksomheder.

Man er de seneste år begyndt at anvende begrebet ‘virksomhedsklynger’ om grupper af virksomheder, der besidder særligt stærke kompetencer inden for et erhvervsområde. Som et eksempel herpå kan beklædningsindustrien omkring Herning, Ikast og Brande nævnes. Figur 2.14. viser industribeskæftigelsen, hvorved en evt. virksomhedsspecialisering indikeres.

Figur 2.13. viser, at der i de Næseryggen er en klart større andel af de industribeskæftigede, der er beskæftiget inden for træ-, papir-, og grafisk industri end i hele landet. Det indikerer, at der i Næseryggen er en form for klynge af virksomheder inden for denne branche. Til gengæld har området ikke samme industribranchebeskæftigelse som resten af landet inden for nærings- og nydelsesmiddelindustrien.

Industriudviklingen har gennem en årrække være karakteriseret ved strukturtilpasning, blandt andet er der blevet færre, men større industrivirksomheder.

Antal virksomheder Antal beskæftigede

Figur 2.14. viser, at antallet af industrivirksomheder er faldet i området: Udviklingen har dog ikke været så negativ, som det umiddelbart ser ud til. Betragtes beskæftigelsesudviklingen er det tydeligt, at industrivirksomhederne i perioden 1993-1998 har ansat flere i modsætning til hele landet, som har oplevet en beskæftigelsestilbagegang på 1,2%.

Med afsæt i den socioøkonomiske analyse beskriver dette afsnit områdets nuværende styrker og svagheder samt de trusler og muligheder, der tegner sig for områdets fremtidige udvikling.

SWOT-analysen er således forbindelsesledet mellem den socioøkonomiske beskrivelse (bagudrettet) og visionerne og strategien for udvikling i området (fremadrettet). Følgende forkortelser anvendes: (MA) Mariager, (MD) Midtdjurs, (NH) Nørhald, (ND) Nørre Djurs og (RO) for Rougsø kommune.

SWOT-analysen kommer omkring følgende emner:

Natur og geografi, Infrastruktur, Befolkning, Børn og unge, Erhvervsstruktur, Turisme, Arbejdskraft, samt Livet på Landet og endeligt berøres Næseryggens fælles image.

Næseryggen strækker sig fra Mariager Fjord til Djurslands næsetip, der ligger centralt placeret i Danmark med næsten lige lange afstande til Nord-, Vest- og Sønderjylland, Fyn og Sjælland, der alle kan nås på under ca. 1½ time i bil. Det er endvidere lige nemt at komme til nabolandene Tyskland, Sverige og Norge.

Området omfatter en meget attraktiv og afvekslende natur. Dominerende er den lange kyststrækning ud til Kattegat, der spænder fra Østdjurslands klinter, over Norddjurslands badestrande og store sommerhusområder, til de store inddæmmede arealer ved Randers og Mariager Fjord. Dominerende er også den inddæmmede Kolindsund, og de mange store skovområder især på Djursland og ved Mariager. Landskabet veksler mellem store flade inddæmmede arealer og flere højdedrag, mest markant omkring Mariager og Randers Fjord, samt Kolindsund.

Over 80 % af befolkningen i Næserryggen bor i byer med under 1000 indbyggere. Største byer er Mariager og Assens (MA), Ørsted og Allingåbro (RO), Kolind og Ryomgård (MD).

Området har generelt en dårlig udbygget infrastruktur mellem de mange små byer. Mariager og Nørhald ligger dog nær den nord-syd gående jyske motorvej og jernbane mellem Århus og Aalborg. Fra såvel Mariager og Djursland er der god landevejsforbindelse til Randers. Djurslands forbindelse til Århus og motorvejen sydpå er ikke udbygget og direkte.

Fra Grenaa er der flere færger til Sverige. Imidlertid er færgefarten på Grenaa-Hundested lukket, og Ebeltoft-Odden er netop reduceret betydeligt.

Erhvervsstrukturen er præget af små og mellemstore virksomheder, med en forholdsmæssig stor andel arbejdspladser i landbruget og i industrisektoren.

Turisterhvervet udgør en stor og stigende andel af arbejdspladserne i området, der hvert år har flere millioner besøgende. I visse egne er turismen medvirkende til at kunne opretholde detailhandelsbutikker og rutebils-betjeningen (i en del af året) til gavn for de fastboende.

Hovedparten pendler ud af Næseryggen for at arbejde andetsteds. Arbejdskraften i Næseryggen har generelt korterevarende uddannelser, og der er en høj andel af selvstændige erhvervsdrivende, som dog er faldende.

Andelen af børn (under 16 år) og ældre mennesker i Næseryggen er stor. Der er samtidig en lavere andel i den erhvervsaktive alder, der dog forventes at stige fremover.

Selvom der er en større andel børn under 16 år, så har Næseryggen en lavere andel af unge (17-24 år). Det skyldes naturligvis, at de unge rejser til de større byer for at uddanne sig, da der er meget få uddannelsesinstitutioner i området.

Kvalitative analyser viser, at beboerne i landdistrikterne generelt er meget tilfredse med at bo på landet. Generelt er der høj engagement i fritidstilbud og lokalsamfund.

For livet i de små bysamfund betyder tilstedeværelsen af skole, børnepasningstilbud, butikker og transportmuligheder meget, sammen med selvfølgelig jobmulighederne. Vigtige faktorer for levevilkårene er også naturen og sociale relationer.

Når et område samlet skal løfte en udvikling, kan det være en styrke at have et fælles image, dvs. en fælles forståelse af, hvad man står for i området (udgangspunktet), og hvad man kan og skal stræbe efter at opnå. Det kan også være et vigtigt signal overfor andre kommende samarbejdspartnere mv. uden for området, at man står med et fælles image.

Den Jyske Næseryg består af 5 kommuner med en lang række fællestræk, som imidlertid strækker sig over et stort geografisk område fra Mariager Fjord til Djurslands næsetip. Hidtil har geografien betydet, at samhørigheden og samarbejdet kommunerne imellem har været delt i to, nemlig Djursland (3 ud af i alt 8 kommuner) og Kronjylland (2 ud af i alt 8 kommuner).

Næseryggen er derfor et nyt samarbejdsforum på tværs af et usynligt/synligt skel (Randers Fjord).

Nærværende Udviklingsplan er et supplement til og en konkretisering af de respektive Kommuneplaner for de 5 deltagende Kommuner. Udviklingsplanen er ligeledes i fin overensstemmelse med den kommende Landdistriktspolitik for Århus Amt, som forventes vedtaget inden sommerferien 2001, og den regionale handlingsplan vedrørende Landdistriktsprogrammet som forventes vedtaget i oktober 2001.

Udviklingsplanen skal være med til at skabe en dynamisk udvikling i Den jyske Næseryg. Dette skal ske ved, at fokus flyttes væk fra at se landdistrikterne som problemområde, og i stedet se landdistrikterne som et område med mange uudnyttede ressourcer.

Disse ressourcer er blandt andet:

« en lokalbefolkning, der ønsker udvikling

« en lokalbefolkning, der har et stort engagement

« fysisk plads til udvikling

« en enestående natur

« store muligheder for udbygning af turismen

« naturmæssigt og kulturelt langt fra de større byer, og - relativt set - alligevel afstands- mæssigt tæt på alle danske større byer og færdselsårer

En øget beskæftigelse anses som en vigtig forudsætning for en positiv økonomisk og social udvikling. Den vigtigste målsætning ved gennemførelse af projekter under LEADER+ er derfor, at projekternes potentiale til at styrke den økonomiske og bæredygtige udvikling i Næseryggen er til stede, således at der i fremtiden etableres nye lokalbaserede arbejdspladser.

SWOT-analysen skitserer blandt andet Næseryggens styrker. Til Den Jyske Næserygs styrker hører bl.a. en stabil lokal arbejdskraft, ‘klynger’ af plast- og møbelvirksomheder samt en afvekslende natur med stort turistpotentiale.

Til Næseryggens svagheder hører omstrukturering i primærerhverv og forarbejdnings-virksomheder samt ledighed på trods af højkonjunktur, manglende/ineffektiv offentlig trafik samt begrænset brug af offentlig erhvervsfremme og bedre men fortsat ikke optimal udnyttelse af forsknings- og uddannelsesinstitutionerne.

Strategien for Næseryggens indsats for jobskabelse i området er at eksperimentere med omorganisering af områdets ressourcer, så de anvendes på en mere optimal, men fortsat bæredygtig måde. Til Næseryggens ressourcer regnes den lokale befolkning, naturen og de eksisterende økonomiske ressourcer. Næseryggen har et stort behov for en fælles indsats på området og betragter ovenstående strategi som en integreret del af ønsket om at skabe nye arbejdspladser.

Den Lokale Udviklingsplan Gruppe har valgt temaet "Forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne". Ved en forbedring af livskvalitet forstås en forbedring af de forhold, som betinger et menneskes lyst til at bo, arbejde og leve i Næseryggen. Livskvalitet opleves sjældent som en statisk følelse, idet menneskets tilfredshed med livet ofte hænger nøje sammen med det omkringliggende samfund, der til stadighed forandres. Derfor er forbedring af livskvalitet et frugtbart tema for igangsættelse af en dynamisk og fremadrettet udvikling i den Jyske Næseryg.

Næseryggen oplever i dag symptomer på problemer, som inden for de nærmeste 10-15 år kan udvikle sig til endog meget store problemer, såsom en voksende forsørgerbyrde for en over tid relativt aftagende gruppe af erhvervsaktive. Det er derfor fordelagtigt at satse på at gennemføre LEADER+ projekter, der skal vise vejen for, hvad Næseryggen skal satse på ikke nu og her - men efter LEADER+ periodens udløb, således at området også om 10-15-20 år er levedygtigt og et attraktivt landdistrikt i Danmark og EU. Projekterne opfattes derfor som eksperimenter og pilotprojekter i mindre målestok, der skal afprøves for at vise projektideens bæredygtighed. Hvis det viser sig, at det enkelte projekt er bæredygtigt, skal det efter LEADER+ initiativets udløb gennemføres i større målestok, og samtidig stilles til rådighed for andre landdistrikter både i Danmark og EU.

Med afsæt i Næseryggens naturlige og kulturelle ressourcer ønskes området således udviklet via jobskabende initiativer, der på sigt højner livskvaliteten - under hensyntagen til lokalbefolkningen og områdets værdifulde naturressourcer.

Initiativet skal opdyrke

« iværksættervilje hos den enkelte til at sætte opgaver i gang

« lysten til at bo, arbejde og leve i Næseryggen

« samarbejde om projekters iværksættelse på tværs af lokale netværk

« projektinitiativer, der "smitter af" og "slår flere fluer med ét smæk"

Ved et møde den 21. september 2000 besluttede de 5 borgmestre i Næseryggen, at man ønskede at deltage i konkurrencen om at blive udpeget som LEADER+ område i Danmark. Første møde blandt repræsentanter fra de 5 Kommuner og Amtet fandt sted i oktober. For at sikre en udviklingsplan i overensstemmelse med lokalbefolkningens ønsker, blev det besluttet at indkalde til et ildsjælsmøde.

Det første møde foregik den 2. november 2000, med deltagelse af ca. 70 ildsjæle fra hele Næseryggen. Mødet mundede ud i, at der blandt deltagerne fra hver af de 5 kommuner fandtes 3 personer ud over kommunerepræsentanten til at arbejde i en Lokal UdviklingsplanGruppe (LUG). I alt har der været afholdt 3 møder for alle LUG deltagere, mens deltagerne sideløbende har afholdt lokale kommune møder, hvor de har orienteret og er blevet orienteret af deres baglande.

Gruppen af græsrødder har valgt udviklingstemaet og har på et arbejdsseminar den 6. januar 2001 udarbejdet udkastet til en udviklingsplan. Amtets medarbejder har fremstillet en socioøkonomisk analyse af området, mens kommunernes repræsentanter har udarbejdet SWOT-analysen af området. Herudover har Amtets medarbejder i processen spillet rollen som informationsformidler, igangsætter samt sekretær for gruppen af græsrødder.

Deltagere i LUG har en god kontakt til de lokale medier, hvorfor initiativet og ildsjælsmøder allerede er blevet omtalt. Ligeledes har et lokalt erhvervsråd allerede skrevet om LEADER+ på sin hjemmeside.

På et møde den 18. april 2001 godkendte de 5 borgmestre fra Mariager Kommune, Midtdjurs Kommune, Nørhald Kommune, Nørre Djurs Kommune og Rougsø Kommune nærværende Udviklingsplan. Borgmestrene nærer stor tillid til, at LEADER+ initiativet kan være den katalysator, der sætter mange nye tiltag i gang, som længe har ventet på, at der blev rettet fokus på dem.

Den Lokale AktionsGruppe (LAG) blev nedsat på ildsjælsmødet den 4. april 2000, og består primært af personer fra den nu opløste Lokale UdviklingsplanGruppe (LUG) med erfaring fra processen med udarbejdelsen af Udviklingsplanen.

Den Lokale AktionsGruppe består af 2-3 deltagere fra hver af de 5 kommuner (i alt 12 personer), der repræsenterer erhvervslivet, foreninger, organisationer og andre med interesse for områdets udvikling. Desuden deltager en repræsentant fra hver af de 5 kommunale administrationer samt en repræsentant fra Århus Amt.

Den Lokale AktionsGruppe vil umiddelbart efter at udpegningen har fundet sted, danne en forening med vedtægter, hvorved LAG´en bliver organiseret i en retslig form, som forudsat i Det danske program for Fællesskabsinitiativet LEADER+.

For at undgå "dobbeltfinansiering" og enhver tvivl om, hvilket tiltag der kan støttes, vil LEADER+ ikke støtte projekter, der vedrører basale infrastrukturinvesteringer.

I forhold til EU´s Landdistriktsprogram (artikel 33 i EU´s Landdistriktsforordning) vil det fra sag til sag skulle vurderes, hvilken ordning der kan støtte.

I forhold til EU´s Mål 2 program (overgangsordning for Nørre Djurs Kommune) vil der kunne opstå tvivl om projekter, der er placeret i Nørre Djurs Kommune. Der vil fra sag til sag skulle vurderes, hvilket program der kan støtte.

I forhold til EU´s Mål 3 program vil LEADER+ ikke støtte projekter, der fremmer en generel kompetenceudvikling, men kun støtte projekter, der fremmer en specifik kompetenceudvikling.

I forhold til EU´s EQUAL initiativ vil der fra sag til sag skulle vurderes, hvilket initiativ der kan støtte.

Der er i Næseryggen ønsker om at skabe en forbedring af livskvaliteten og herunder at skabe flere arbejdspladser.

Den Lokale AktionsGruppe vil prioritere projekter, der fremmer ligestillingen højt. Der tænkes i den forbindelse på projekter, der specielt fremmer kvinders ligestilling men også projekter, der aldersmæssigt kan ligestille borgerne i området og projekter, der fremmer integrationen af nye danskere.

Den Lokale AktionsGruppe vil ligeledes prioritere både nationale og internationale samarbejdsprojekter højt. Det er Den Lokale AktionsGruppes opfattelse, at specielt internationale samarbejdsprojekter kan fremme ideerne og tankerne omkring innovation og nytænkning - både socialt og specielt i relation til produktionen i små og mellemstore virksomheder.

Indsatsen under den integrerede pilotstrategi er delt op på Foranstaltning 1: Udvikling af landdistrikter og Foranstaltning 2: Samarbejde mellem landdistrikter.

Med baggrund i den socioøkonomiske analyse og SWOT-analysen er indsatsen under Foranstaltning 1 opdelt på følgende fem Indsatsfelter:

• 1.a.: Drift af Lokal AktionsGruppe
• 1.b.1.: Infrastruktur
• 1.b.2.: Befolkning
• 1.b.3.: Erhvervsstruktur
• 1.b.4.: Livet på Landet

Under Foranstaltning 2 er der ét Indsatsfelt:

« 2.1.: Samarbejde mellem landdistrikter

Den Lokale AktionsGruppe vil prioritere projekter, der går på tværs af Indsatsfelterne 1.b.1- 1.b.4, således at projekter, der kommer mange mennesker og virksomheder til gavn vil blive prioriteret højt.

Indsatsfelt 1.a Drift af Lokal AktionsGruppe har til hensigt dels at sikre en forsvarlig og effektiv gennemførelse af programmet.

Der skal ansættes en administrativ leder til implementering af og opfølgning på LEADER+ projekterne i perioden 2001-2006. Personen skal dels være sekretariat for den Lokale AktionsGruppe, og dels fungere som"field officer" for LEADER+ i Den jyske Næseryg. En person fra Næseryggen foretrækkes, men det anses dog for mere væsentligt at personen, der ansættes, har projekterfaring, herunder erfaring med økonomisk styring af projekter.

For at sikre et godt forløb for LEADER+ er det væsentligt, at der snarest muligt igangsættes et PR-arbejde for LEADER+ initiativet. Dette bør iværksættes for både at involvere den del af lokalbefolkningen, som endnu ikke har hørt om LEADER+ og for at alle mulige skuffeprojekter hives frem i lyset.

Den administrative leder forventes blandt andet at løse følgende opgaver:

• sekretariatsbetjening af den Lokale AktionsGruppe
• markedsføring af LEADER + på Næseryggen
• varetagelse af informationer til brug for projektmagere
• opsøge potentielle projektmagere (field officer)
• kontaktperson mellem Den jyske Næseryg og Direktoratet for Fødevareerhverv samt Det danske Netværkscenter
• opfølgning på gennemførelsen af de enkelte projekter

For at sikre et godt forløb for LEADER+ er det væsentligt, at der snarest muligt igangsættes et PR-arbejde for LEADER+ initiativet. Dette bør iværksættes for både at involvere den del af lokalbefolkningen, som endnu ikke har hørt om LEADER+ og for at mulige skuffeprojekter hives frem i lyset.

Udbredelsen af kendskabet til LEADER+ skal dels ske ved personlig kontakt med ildsjæle og projektmagere, og dels gennem annoncering i lokale aviser og med diverse pressemeddelelser.

Der skal ligeledes udarbejdes et kortfattet informationsmateriale, og herunder oprettelse og opdatering af en hjemmeside.

Den administrative leder og LAG´en skal i løbet af initiativets første år arrangere en række ildsjælsmøder med forholdsvis snævre temavalg for at danne grobund for netværksdannelse blandt folk med fælles interesse, og for at problematikkerne og initiativforslag kan blive så konkrete som muligt.

Den administrative leder skal følge op på de enkelte projekter (controllerfunktion), og hvert år udarbejde en rapport om, hvorledes LEADER+ skrider frem. Den administrative leder er desuden ansvarlig for, at der foreligger de oplysninger, der er behov for ved midtvejsevalueringen og slutevalueringen, for at disse kan udarbejdes.

Infrastruktur, transporttid og -muligheder spiller en væsentlig rolle for befolkningen i landdistrikterne. Geografisk deles Næseryggen af Randers Fjord, hvilket udgør en barriere for transport på tværs af fjorden mellem Kronjylland og Djursland.

Det overordnede formål med dette Indsatsfelt er dels at eksperimentere med nye transportmuligheder og dels at undersøge nye transportmuligheder.

Randers Fjord udgør en geografisk begrænsning for person- og varetransport mellem Nørhald og Rougsø kommune. For en stor del af året kan de to færgeforbindelser benyttes, hvilket dog ikke er gratis. Der skal derfor laves forsøg med kombi-billetter til færgen og turistattraktioner i området, samt rabatordninger for personer og erhvervsdrivende bosiddende i de to kommuner. Forsøgsordningen skal også anvendes til at fastsætte grænsepunktet for en fast forbindelse over fjorden.

Næseryggens befolkning har gennem de senere år oplevet at busruter er blevet nedlagt. Samtidig er man også utilfreds med, at der på de tilbageblevne busruter ikke køres, når borgerne har behov for det, hvorfor det ikke er ualmindeligt at se næsten tomme busser køre omkring. Derfor vil der blive iværksat en telebusordning. Optimalt en telebusordning, der også kan fungere på tværs af kommunegrænserne. Indførselen af telebusordninger vil medføre færre tomme busser og en bedre service overfor borgerne under hensyntagen til miljøet.

I Næseryggen har mange borgere behov for transport, ikke alene til og fra arbejde, men også til børns fritidsaktiviteter. En interesseret butik skal derfor som en tillægsfunktion koordinere en samkørselsordning.

Offentligheden har ikke adgang til alle naturarealer, bl.a. fordi nogle er privat ejet. Derfor skal man i området arbejde på opbakning til et initiativ som Spor i Landskabet (www.spor.dk).

Andelen af unge (17-24 år) er lavere i Næseryggen end på landsplan, mens antallet af ældre over 65 år er større i området end på landsplan. Næseryggen kendetegnes dog også ved en dårlig cirkulationen i boligmassen. De ældre bliver boende i deres relativt store huse, fordi der ikke er ældre- og handicapegnede boliger, mens de unge omvendt har svært ved at finde en passende bolig. Samtidig er en række landsbyer ved at gå i forfald, hvilket ikke efterlader turister eller andre besøgende med et godt indtryk.

Næseryggen har forholdsvis mange ledige kvinder, også i en aldersgruppe, hvor man må formode, at de ikke er bundne af mindre børn. Derfor foreslås kontakten mellem ledige kvinder og frivillige foreninger styrket, med det formål at begge parter får gavn heraf.

For mange landdistrikter er mødesteder omdrejningspunktet for det folkelige og kulturelle liv i lokalområdet. De eksisterende mødesteder kan dog ikke altid imødekomme de behov som moderne og mere divergerende fritidsinteresser stiller. Derfor skal et eksisterende mødested forsøgsvis ombygges, så muligheden for de eksisterende aktiviteter suppleres med nyere mere forskelligartede aktiviteter. Der skal indrettes lokaler, der kan imødekomme efterspørgslen efter lokaler til aktiviteter, så som internettilbud til unge og ældre, samt lokaler, der mere fleksibelt kan tilpasses mere diffentierede former for aktiviteter.

I Næseryggen er mulighederne for fysisk udfoldelse ofte begrænset til de traditionelle idrætsformer som badminton, gymnastik samt fod- og håndbold. I dag tiltrækkes ungdommen også af fysiske fritidsaktiviteter som skateboard, rulleskøjter, rapelling, Derfor foreslås de eksisterende faciliteter indrettet mere fleksibelt evt. udbygget med faciliteter, som i højere grad imødekommer nutidens unge.

Udgangspunktet for et godt samarbejde kan være en oplevelse af næsten identiske udviklingsproblemer, men ikke nødvendigvis samme opfattelse/forståelse af problematikkerne. Det skyldes, at enighed til forskel fra divergerende perspektiver snarere resulterer i trivielle skrivebordsideer. Da det netop er overraskende og endnu ikke afprøvede metoder til løsning af landdistrikternes udviklingsproblemer, der efterspørges i LEADER+ initiativet, betragtes det som en oplagt mulighed at søge synergieffekter gennem samarbejde med andre landdistrikter.

Næseryggens LAG ser det som en oplagt mulighed at samarbejde med andre landdistrikter - såvel i Danmark som uden for landets grænser.

7. Finansieringsplan

8. Konklusion