Adskillige borgere spørger i øjeblikket sig selv:
"Hvor bliver den omfartsvej dog af, nu hvor der er indført bygge- og anlægsstop på
ubestemt tid?" I går skrev Svenn Strunk fra Dagbladet Djursland om sagen, der i
sidste uge var oppe i Økonomiudvalget.
Læs mere hér!
De fleste Hemmed-beboeres brændende ønske om at få anlagt en omfartsvej uden om den
lille by, så man slipper for at få både den tunge lastvognstrafik til og fra Bønnerup
Havn samt alle de fartglade bilister igennem Hemmed, så længe ud til at blive til noget.
Da det nuværende flertal i byrådet, bestående af socialdemokrater, Nørre Djurs Listen
og den konservative Poul Kjelgaard, kom til magten for fire år siden, var Hemmed-vejen en
del af konstitueringsaftalen. Mange så virkelig frem til, at den endelig skulle blive til
noget, men siden de dårlige nyheder kom frem i vinter om kommunens dårlige økonomi, har
der været meget stille om vejen.
Den er nu blevet en meget varm kartoffel, og det ser ikke i øjeblikket ud til, at
omfartsvejen er lige om hjørnet. I Økonomiudvalget er man nu gået i gang med at lægge
budget for næste år, og i den anledning har socialdemokrater og konservative allerede
for et par måneder siden bebudet, at man vil prioritere "børn fremfor asfalt".
Nu melder borgmesteren ud til Dagbladet Djursland, at de stærkt tiltrængte
skolerenoveringer og IT-udviklingen i skolerne kommer til at gå før Hemmed-vejen. Hos
oppositionen (Venstre) er man grundigt trætte af, at flertallet i ØK overhovedet stadig
taler om den vej, for Venstres medlemmer så hellere, at der i fremtiden bliver plads til
flytning af biblioteket til Ørum Aktiv Center, Gjerrildbane-Stien og udvidelsen af
rådhuset.
Kilde: Dagbladet Djursland
|